‘Den sidste dans’ mellem Messi og Ronaldo er blevet aflyst
Det var en kamp, som mange havde set frem til, men det bliver ikke en realitet.
Al Nassr og Inter Miami tørner sammen, men det bliver ikke på den måde, som mange havde ventet på.
Det så nemlig ud til at blive den sidste duel mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.
De to klubber har indgået en aftale om at spille en venskabskamp på Kingdom Arena i Riyadh.
Denne kamp er blevet kaldt for ‘The Last Dance’ (en henvisning til Netflix-dokumentaren om Michael Jordan, red.).
Årsagen til, at kampen har fået dette navn er, at Messi og Ronaldo ville stå overfor hinanden for sidste gang.
Det ville i hvert fald være meget sandsynligt, at det blev sidste gang.
Nu står det dog klart, at det ikke kommer til at ske, selvom mange har set frem til det.
Årsagen til dette er, at Ronaldo har pådraget sig en skade, der holder ham ude af kampen. Dette er blevet bekræftet af Al Nassr-træner Luis Castro.
Kampen skulle spilles i et samarbejde med Riyadh Season Cup.
Det er ikke en officiel turnering, men vil derimod byde på en række opvisningskampe. Denne turnering består af holdene Al Hilal, Al Nassr og Inter Miami.
Al Hilal og Al Nassr er de to største klubber i Saudi-Arabien, hvorfor de har flere stjerner under kontrakt.
Det omfatter Ronaldo, men også navne som Neymar, Sadio Mané m.fl.
Er du blandt de mange personer, der havde set frem til at overvære kampen mellem Messi og Ronaldo, bliver du dog skuffet. Kampen finder sted, men den portugisiske stjerne er ikke med.