Vil afværge interesse fra Real Madrid: PSG med vildt tilbud til Kylian Mbappé
Paris Saint-Germain er ivrige efter at holde fast i Kylian Mbappé. Derfor har de givet ham et vildt tilbud.
Der er en fare for, at Paris Saint-Germain mister deres helt store stjerne, Kylian Mbappé. Hans kontrakt med klubben udløber til sommer, og derfor kan han allerede nu indgå en forhåndsaftale.
Han har længe været på radaren i Real Madrid, som vil forsøge at hente ham igen til sommer. Ifølge journalist Ben Jacobs har PSG givet Mbappé et lukrativt tilbud i et forsøg på at holde fast i ham.
Jacobs skriver også, at Mbappé endnu ikke har truffet en beslutning om sin fremtid. Desuden har han lovet at informere PSG-præsident Nasser Al-Khelaifi som den første, når han er nået frem til en beslutning.
Mbappé har rig mulighed for at blive i PSG, hvis han har et ønske om dette. Beslutter han sig for at blive, kan han se frem til en årsløn på 70 millioner euro brutto. Det svarer til hele 520 millioner kroner.
Derfor er det ikke udelukket, at han beslutter sig for at blive. Gør han det, er det dog meget sandsynligt, at han ikke får muligheden for at tilslutte sig Real Madrid i fremtiden. Han har nemlig også tidligere afvist tilbud fra den spanske klub.
Desuden er de også klar til at give ham tilladelse til at spille både EM og OL denne sommer. Det er også noget, der potentielt kan komme til at spille ind i forbindelse med hans beslutning.
Ydermere er der også en række loyalitetsbonusser i hans nuværende kontrakt, som vil blive udløst, hvis han bliver. Derfor kan det vise sig at blive meget lukrativt for Mbappé at skrive under på en ny kontrakt med Paris-klubben.