Manchester United-flop kan ende med at ‘blive endnu en Kevin De Bruyne-historie’

Foto: Robbie Jay Barratt - AMA/Getty Images

Manchester United var hurtige til at skille sig af med Donny van de Beek i dette transfervindue. Han er blevet lejet ud til Eintracht Frankfurt.

Der er flere spillere i Manchester United, der har tilbragt en del tid på bænken i denne sæson.

En af dem er Donny van de Beek. Det kommer han dog næppe til resten af sæsonen, da han er blevet udlejet til Eintracht Frankfurt.

Derfor har den tyske klub fået til opgave at puste nyt liv i den 26-årige midtbanespillers karriere. De skal forsøge at finde det talent, som gjorde, at United hentede ham i Ajax.

Bundesliga-klubben har muligheden for at købe den hollandske profil for cirka 100 millioner kroner til sommer.

Benytter de sig ikke af denne mulighed, kan han vende retur til United.

Den tidligere United-spiller Paul Parker mener, at Frankfurt kan få samme indflydelse på den hollandske landsholdsspiller som De Bruynes skifte til Tyskland havde i 2014.

“Dette kan ende med at blive endnu en Kevin De Bruyne-historie, for at være ærlig. Det samme kan ske for ham,” fortalte Parker til wettbasis.com.

“Han kan kopiere, hvad han gjorde i Wolfsburg og skifte tilbage til en meget stor klub i fremtiden. Jeg håber virkelig, han gør det, for han er en dejlig dreng. Han fik aldrig mulighed for at bevise, at folk tager fejl. Jeg håber, at han vil gøre det nu.”

De Bruyne blev tilbage i 2014 solgt til Wolfsburg for 155 millioner kroner.

Manchester City så senere en stor mulighed i ham, og betalte derfor cirka 475 millioner for at hente ham retur til den bedste engelske række.

I årene efter har den 32-årige belgier formået at etablere sig som en af de bedste midtbanespillere i Premier Leagues historie.

torsdag 1. februar 2024

onsdag 31. januar 2024

tirsdag 30. januar 2024