Champions League Milan-skurk bryder tavsheden med undskyldning Foto: Théo Hernandez / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 19. februar 2025 AC Milan Theo Hernandez Théo Hernanden blev tirsdag aften dyr for Milan med et torskedumt rødt kort, og nu undskylder franskmanden til både holdkammerater og tilhængere. Efter AC Milans skuffende exit fra Champions League mod Feyenoord har Théo Hernandez nu brudt tavsheden. Venstrebacken, der blev udvist efter to gule kort, har via Instagram således udsendt en offentlig undskyldning til sine holdkammerater og klubbens fans. “Fodbold er uforudsigeligt: det giver os store glæder, men også smertefulde øjeblikke,” skriver Théo Hernandez i sit opslag. “I dag føler jeg en enorm frustration. Jeg vil gerne undskylde over for mine holdkammerater for at have efterladt dem i undertal, og jeg beder også om tilgivelse fra fansene, som altid støtter os. Men denne klub er en familie, og sammen vil vi rejse os igen. Lad os komme tilbage – jeg som den første.” Théo Hernandez’ røde kort blev en afgørende faktor i opgøret mod Feyenoord. Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af T H E O H E R N Á N D E Z (@theo3hernandez) Milan dominerede således kampen i første halvleg, men da franskmanden blev sendt i bad efter 75 minutter, ændrede kampen karakter. Feyenoord udnyttede overtallet flot og sikrede sig en samlet 2-1-sejr, der sender dem videre og efterlader Milan uden Champions League-bold i resten af sæsonen. Læs også: AC Milan kæmper for identitet og trofæ Træner tager ansvaret Theo Hernandez’ undskyldning kommer efter en nat, der sandsynligvis har været fyldt med selvrefleksion. Hans fejltagelse har kostet dyrt, men nu er fokus rettet mod den kommende Serie A-kamp mod Torino. Samtidig har cheftræner Sérgio Conceição påtaget sig det fulde ansvar for klubbens europæiske exit med henvisning til sine, efter eget udsagn, mange fejl undervejs. Trods det samlede nederlag til de undertippede hollændere understreger Zlatan Ibrahimović onsdag, at klubben fortsat har fuld tiltro til den portugisiske cheftræner, der ankom til San Siro i slutningen af december. Læs også: Mexicansk superstjerne er i krise: Langt mellem målene Læs også: Leao bliver i Milan: Nej til tilbud – og ja til fremtiden i rødt og sort Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt