Mexicansk superstjerne er i krise: Langt mellem målene

Da Santiago Gimenez i januar blev hentet til AC Milan for 28,5 millioner euro efter en eksplosiv første halvdel af sæsonen med Feyenoord, blev han mødt med både håb og eufori.

Med mål i sine første kampe – i Coppa Italia, Serie A-debuten og første start på San Siro – så det ud til, at Santi straks var klar til at indtage scenen i italiensk fodbold. Men nu, blot få måneder senere, er spørgsmålene lige så højrøstede som bifaldene var i begyndelsen: Er han overhovedet den rigtige angriber til Serie A?

Gimenez’ første scoringer var lovende, men også typiske for hans styrker: en klinisk afslutning i Empoli og et instinktivt hovedstød på oplæg fra Leao. Men netop det kendetegn – evnen til at være på rette sted i rette tid – kræver et offensivt system, der skaber plads og leverer indlæg. Det er ikke længere den måde, Milan spiller på.

Hvor han i Feyenoord havde frihed til at jage chancer i feltet (7,7 aktioner i modstanderens felt pr. kamp), er det tal i Milan faldet til blot 4,4. Samtidig er skud og skabte chancer også dykket drastisk, mens antallet af afleveringer per kamp er steget fra 7,6 til næsten 10. Med andre ord: Gimenez bliver brugt mere som en del af opbygningsspillet – noget, der fjerner ham fra hans styrkeposition og tydeligt ikke passer ham.

Tre mål i 13 kampe, seneste scoring tilbage i februar, og 256 minutter pr. mål: tallene taler deres eget sprog. I de seneste otte kampe er det ikke blevet til et eneste mål, og i tre af de seneste fire opgør – herunder derbyet i Coppa Italia – har han startet på bænken. I weekendens kamp mod Udinese var han slet ikke med pga. skade, men han forventes at være klar til den kommende dobbeltprøve mod Atalanta og Inter. To kampe, der kan være definerende – både for hans sæson og måske for hans Milan-fremtid.

Kritikken, der rettes mod Gimenez, handler ikke kun om statistikker, men også om indtryk. Han ser ikke komfortabel ud i de nye opgaver, hvor han skal falde ned, deltage i spillets opbygning og agere mere som falsk 9’er end klassisk boksspiller. Og det rejser spørgsmålet, som mange Milan-fans nu stiller sig selv: Er Gimenez kun effektiv i en liga som Æresdivisionen, hvor tempoet er lavere, og forsvarene ikke presser med samme intensitet? Eller har han ganske enkelt ikke fået chancen for at spille sit spil i det rigtige system?

Milan-ledelsen har investeret tungt i den mexicanske angriber, og med tanke på hans alder og potentiale bør han ikke dømmes for tidligt. Det er ikke unormalt, at en spiller har brug for tid til at finde sig til rette – især i Serie A, hvor taktisk forståelse og fysik er ufravigelige krav.

Med kommende ændringer på trænerbænken og mulig ny sportslig ledelse i klubben, kunne Gimenez få en ny chance til at blive vurderet – og brugt – anderledes. Men ét er sikkert: Milan skal enten forme deres spil mere efter ham, eller også skal han selv udvikle sig og tilpasse sin stil. For nu er det hverken fugl eller fisk – og det betaler både spiller og klub prisen for.

Gimenez er stadig en spiller med evner, der ikke forsvinder fra den ene dag til den anden. Men de næste kampe vil være vigtige indikatorer: Kan han begynde at finde fodfæste igen, eller bliver han et dyrt, men uforløst talent i Serie A?

Svaret, som altid i fodbold, kræver tid. Men uret tikker. Og for Santi handler det om at begynde at surfe med bølgen – før den skyller ham ud af startopstillingen for alvor.