Zlatan Ibrahimovic ‘hadede’ disse fire spillere i løbet af sin karriere

Selvom han blev en legende i klubber som PSG, AC Milan og Manchester United, var hans tid på toppen ikke uden konflikter.

For Zlatan, der altid krævede at være holdets centrale figur, var rivalisering med holdkammerater en uundgåelig del af pakken.

En af de mest omtalte relationer var mellem Zlatan og Edinson Cavani under deres tid sammen i Paris Saint-Germain.

Cavani, der ankom til klubben i 2013, udfordrede Zlatans rolle som den primære målscorer. Ifølge tidligere holdkammerater og rapporter var forholdet mellem de to køligt, selvom de ofte leverede resultater på banen.

Zlatan havde en næsten sort-hvid tilgang til relationer: enten var man med ham eller imod ham.

Dette var noget, Michael Ciani, hans tidligere LA Galaxy-holdkammerat, bekræftede, da han udtalte, at Zlatan kun hadede “tre eller fire mennesker” i sin karriere – og Cavani var én af dem.

Konflikter med holdkammerater var dog ikke begrænset til PSG. Under sin tid i Ajax havde Zlatan en voldsom konfrontation med Rafael van der Vaart, som han angiveligt skadede under en landskamp mellem Sverige og Holland.

Episoden eskalerede, da Van der Vaart beskyldte Zlatan for med vilje at have påført ham en ankelskade. Zlatans respons var alt andet end diplomatisk – han truede med at brække begge hollænderens ben, hvis anklagerne fortsatte.

Holdkammerat brækkede hans ribben

Romelu Lukaku og Oguchi Onyewu var også på listen over spillere, der har oplevet Zlatans temperament. Med Lukaku opstod spændinger i en ophedet Milan-derby, hvor der blev udvekslet verbale og fysiske provokationer.

Konfrontationen med Onyewu under deres tid i AC Milan tog derimod en voldsom drejning. Ifølge Zlatan selv udviklede en træningskamp sig til en nærmest gladiatorisk kamp, hvor de to spillere sloges med knytnæver og knæ.

Episoden efterlod Zlatan med en brækket ribben, men han omtalte det som endnu et kapitel i en karriere præget af intensitet.

Trods disse konflikter formåede Zlatan altid at opretholde sin position som en af verdens mest dominerende angribere. Hans uovertrufne evner på banen gjorde ham til en uundgåelig figur i ethvert hold, og det er måske netop denne ubøjelige vilje til at være den bedste, der både skabte rivalisering og succes.