Serie A

Mestertræner understreger: Gør ondt at se Milans situation

Milan Stefano Pioli
Foto: Stefano Pioli / Getty Images

Det gør ondt på Stefano Pioli at se Milan i klubbens nuværende forfatning.

Stefano Pioli følger stadig med i Milans udvikling, selvom han nu er langt væk fra italiensk fodbold.

Den tidligere Rossoneri-træner, der nu står i spidsen for Al Nassr med blandt andre Cristiano Ronaldo i truppen, udtrykker således senest sin skuffelse over klubbens nuværende situation i et interview med Sky Sport.

“Selvfølgelig gør det mig ondt… Jeg er langt væk lige nu, men jeg føler med mine tidligere spillere og fansene. I Milano havde vi skabt noget magisk og begejstrende. Jeg håber, de kan genfinde den energi,” understreger italieneren.

Milan gennemgår en svær periode med interne problemer, skuffende transferbeslutninger og tvivlsomme taktiske valg, der endnu ikke har givet de ønskede resultater.

Flere af klubbens store profiler, der tidligere leverede stort under blandt andet netop Pioli, har gang i en skuffende sæson, og både Théo Hernandez og Rafael Leão kan ifølge italienske medier meget vel være på vej væk.

Klubben risikerer nu at stå uden europæisk fodbold i næste sæson, hvilket ville være et markant tilbageslag efter de seneste års succes, hvor Pioli blandt andet førte holdet til en Champions League-semifinale og sikrede klubben deres 19. mesterskab.

AC Milan kæmper for identitet og trofæ

Læs også: AC Milan kæmper for identitet og trofæ

Milan kæmper for at finde niveauet

Pioli havde et tæt bånd til både spillerne og fansene i sin tid i klubben, og hans ord afspejler en vis nostalgi for den æra, han var med til at opbygge.

Mens Milan under Sérgio Conceição kæmper for at finde vej tilbage til toppen, sender deres tidligere træner en opfordring til at genfinde den ånd, der gjorde holdet til en af Europas mest frygtede modstandere.

Spørgsmålet er nu, om Milan kan vende skuden og genoplive det momentum, som Pioli var med til at skabe – hvis ikke vil føromtalte Conceição formentlig også være fortid i klubben bare et halvt år efter sin ansættelse med navne som Cesc Fàbregas og Xavi i kikkerten som afløsere.

Mexicansk superstjerne er i krise: Langt mellem målene

Læs også: Mexicansk superstjerne er i krise: Langt mellem målene

Leao bliver i Milan: Nej til tilbud – og ja til fremtiden i rødt og sort

Læs også: Leao bliver i Milan: Nej til tilbud – og ja til fremtiden i rødt og sort

Seneste nyheder

Se flere nyheder