Superliga

Mikkel Rygaard har ikke fået sin løn: Nu straffes klubben af FIFA

Mikkel Rygaard har ikke fået sin løn: Nu straffes klubben af FIFA
Foto: Oliver Kaelke/DeFodi Images via Getty Images
Af K. Christensen 12. januar 2024

Det er over to år siden, at han forlod klubben, men nu kan Mikkel Rygaard endelig se frem til at få betaling.

Det er ikke alle fodboldklubber i verden, der har en sund økonomi. Derfor er det heller ikke alle steder, at spillerne kan være sikre på at få betaling for deres arbejde.

Det er noget, som en spiller som Mikkel Rygaard kan skrive under på. For over to år siden forlod han den polske klub LKS Lodz. Og siden da har han haft penge til gode.

Nu har han endelig fået at vide, at pengene kommer i januar. Det er han blevet meddelt af den polske klub, som nu er blevet straffet af FIFA.

FIFA er nemlig kommet frem til den konklusion, at den danske spiller er blevet behandlet dårligere, end man som spiller kan forvente. Det skyldes, at han i tre måneder måtte gå uden løn i klubben.

Som følge af dette, besluttede han sig for at rive kontrakten over og forlade klubben. Og nu står det klart, at FIFA fastholder straffen til den polske klub. Derfor må de ikke hente nye spillere, før de har betalt Mikkel Rygaard.

I en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside lyder det, at de har i sinde at bringe dette i orden inden udgangen af denne måned. Derfor kan Mikkel Rygaard nu se frem til at få sine penge.

Den danske midtbanespiller er dog ikke ene om at have penge til gode i den polske klub. Det samme gør sig gældende for brasilianske Ricardinho, som også mangler at få sin betaling.

Da de ikke har mulighed for at registrere nye spillere, før de har bragt orden i deres gæld til tidligere spillere, vil de gerne have det ud af verden. Det er naturligvis positivt for Mikkel Rygaard, som har ventet meget længe på sine penge.

FCK henter keeper i Arsenal

Læs også: FCK henter keeper i Arsenal

Superligaens topscorer Alexander Lind har brækket hånden

Læs også: Superligaens topscorer Alexander Lind har brækket hånden