Serie A Lazio rammes af nye skadesproblemer: Taty Castellanos ude med muskelskade Foto: Taty Castellanos / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 16. februar 2025 Lazio Taty Castellanos Lørdag måtte profilen Taty Castellanos udgå med en skade, og det kan give cheftræner Marco Baroni noget af en hovedpine. SS Lazio holder vejret efter Taty Castellanos’ skade, som kan vise sig at være et alvorligt tilbageslag i deres sæson. Den argentinske angriber måtte forlade banen i tårer i første halvleg af opgøret mod SSC Napoli, og de første meldinger tyder på en mulig muskelskade i venstre lyske. Hvis undersøgelserne bekræfter en mindre fibersprængning, kan han være ude i omkring 20 dage, men den endelige prognose afhænger af de medicinske tests, der udføres søndag og mandag. Castellanos har været en nøglespiller for Lazio i denne sæson og er startet inde i 21 ud af 25 kampe. Hans fravær kommer på et uheldigt tidspunkt, netop som cheftræner Marco Baroni var begyndt at få en bredere trup til rådighed efter en periode med mange skader. Nu står Lazio over for en offensiv udfordring, og Baroni må finde alternative løsninger. “Jeg har (Boulaye, red.) Dia, (Tijjani, red.) Noslin, og i denne uge har jeg også arbejdet med (Loum, red.) Tchaouna som angriber. Pedro kan også spille der. Jeg kan godt lide fleksible spillere, så vi må se,” fortæller han efter kampen ifølge Corriere dello Sport. Taktiske tests begynder onsdag og torsdag, hvor Lazio vil afprøve de forskellige muligheder forud for weekendens kamp mod Venezia FC. Castellanos’ fravær har tidligere tvunget Baroni til at eksperimentere, blandt andet med Pedro og Noslin i angrebet samt formationer med en offensiv midtbane bag en enkelt spidsangriber, og særligt Pedro blev for nylig rost stort af Baroni efter et fremragende indhop. Læs også: Pedro redder Lazio med to mål i slutfasen Voksende lazaret Samtidig kæmper Lazio stadig med andre skadesproblemer. Elseid Hysaj er sikkert ude, efter han pådrog sig en skade mod Cagliari Calcio, mens både Patric og Matías Vecino nærmer sig en tilbagevenden. Patric forventes at kunne træne med holdet snart og kan muligvis blive klar til lørdagens kamp, men med Vecino vil Lazio dog tage det mere forsigtigt, da han har været ude i næsten tre måneder. “Han er en fundamental spiller for os, så vi vil muligvis give ham en uge mere,” forklarer Baroni. For Lazio handler det nu om at navigere gennem endnu en svær periode uden en af holdets vigtigste spillere. Fans og trænerstab håber, at Castellanos’ skade ikke viser sig at være for alvorlig, men i mellemtiden skal Baroni finde den rette løsning til at holde Lazio konkurrencedygtige i kampen om europæiske pladser. Læs også: Tavares i tårer: Skadet igen efter 16 minutter Læs også: Baroni tror på Lazio trods derbyskuffelse Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt