Serie A

Milan forbereder sig på tiden efter Théo

Rayan Aït-Nouri AC Milan
Foto: Rayan Aït-Nouri / Getty Images

Théo Hernandez har være genstand for masser af kritik i denne sæson, og nu ser Milan ud til at forberede sig på at erstatte franskmanden.

For første gang i flere år ser AC Milan sig nødsaget til at gå på markedet efter en ny venstreback, for Théo Hernandez, som har været en uundværlig del af holdet siden sin ankomst i 2019, kan meget vel forlade klubben til sommer.

Franskmanden har i denne sæson været genstand for meget kritik, særligt i kølvandet på milanesernes Champions League-exit, hvor venstrebacken blev vist ud og efterfølgende fik kras kritik af flere, herunder det tidligere Milan-ikon Zvonimir Boban.

I kulisserne spekuleres der nu i, hvem der kan tage over, og to navne skiller sig særligt ud: Rayan Aït-Nouri fra Wolverhampton og Maxim De Cuyper fra Club Brugge.

Rayan Aït-Nouri, født i 2001, er fransk-algerisk og valgte i 2023 at repræsentere Algeriets landshold efter en ungdomskarriere på franske ungdomslandshold.

Han har spillet for Wolverhampton siden 2021, hvor han med tiden har etableret sig som en nøglespiller.

Hans største styrke ligger i det offensive spil – han er driblestærk, har teknisk finesse og kan både gå bredt og trække ind i banen.

Statistikkerne fra Premier League taler deres tydelige sprog: I sidste sæson var han næstmest succesfulde dribler hos Wolves, kun overgået af Matheus Cunha.

Men Aït-Nouri har også sine svagheder, særligt defensivt har han haft sine udfordringer, og hans defensive placeringsevne er ikke på niveau med Théo Hernandez.

Det er dog en spillertype, der passer godt ind i Milans offensive tilgang til backs, hvor frihed til at gå med frem er essentiel.

En anden potentiel arvtager er Maxim De Cuyper fra Club Brugge.

Belgieren, født i 2000, er teknisk dygtig og har skabt flere chancer per kamp end Aït-Nouri, og selvom han har en mere offensiv profil, så er den store forskel niveauet af modstand, han har mødt i Jupiler Pro League kontra Aït-Nouri i Premier League.

AC Milan kæmper for identitet og trofæ

Læs også: AC Milan kæmper for identitet og trofæ

Milan skal vurdere på flere parametre

Milan skal vurdere, om De Cuypers stærke offensive tal kan overføres til Serie A, eller om hans defensive mangler vil blive for tydelige.

Aït-Nouri har en fordel i kraft af sin agent, Jorge Mendes, der i forvejen har stærke bånd til Milan.

Mendes repræsenterer således også João Felix og træner Sérgio Conceição, som rygtes at være i spil til Milans trænersæde.

Wolverhampton vurderer angiveligt Aït-Nouri til omkring 300 millioner danske kroner, men Milans forhandlingsmuligheder kan blive bedre, da spillerens kontrakt udløber i 2026, dog med en option på forlængelse.

Valget mellem Aït-Nouri og De Cuyper vil afhænge af flere faktorer: Økonomi, tilpasningsevne til Serie A og Milans langsigtede strategiske planer.

Mens Aït-Nouri har erfaring fra en af verdens stærkeste ligaer, kommer De Cuyper med en imponerende kreativ profil.

Leverkusen nærmer sig aftale med Hertha-talent

Læs også: Leverkusen nærmer sig aftale med Hertha-talent

Mexicansk superstjerne er i krise: Langt mellem målene

Læs også: Mexicansk superstjerne er i krise: Langt mellem målene

Seneste nyheder

Se flere nyheder