Serie A Juventus-chef tror på permanent aftale med Randal Kolo Muani: Fremragende forhold Foto: Randal Kolo Muani / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 12. februar 2025 Cristiano Giuntoli Juventus Paris Saint-Germain Randal Kolo Muani Transferrygter Randal Kolo Muani har fået en blændende start på sit lejeophold hos italienske Juventus, og allerede nu håber Torino-mandskabet, at aftalen til sommer kan gøres permanent. Juventus’ sportsdirektør Cristiano Giuntoli har stor tro på, at Randal Kolo Muani kan blive i Torino permanent efter sæsonen. Den franske angriber, der har fået en forrygende start i Juve-trøjen med fem mål i sine første tre kampe, er i øjeblikket kun på leje fra Paris Saint-Germain. Men ifølge Giuntoli er klubben allerede i dialog med PSG for at sikre sig hans fulde ejerskab til sommer. “Forholdet mellem klubberne er fremragende. Vi arbejdede på aftalen allerede før transfervinduet åbnede, fordi vi var bekymrede for, at (Arkadiusz, red.) Milik måske ikke kunne komme tilbage,” forklarer Giuntoli til Sky Sport Italia med henvisning 30-årige polske Milik, der har store skadesproblemer efter en knæskade i juni 2024. “Vi handlede i tide, og nu har vi en klar intention om at genoptage forhandlingerne med PSG efter sæsonen.” Samtidig bliver Giuntoli spurgt ind til Teun Koopmeiners, som har haft en mindre iøjnefaldende sæson, hvilket har vakt bekymring blandt fansene. Han forklarer, at hollænderen har været hæmmet af en skade og manglende sommerforberedelse. “Han har bidraget meget i visse kampe, men det er ikke blevet anerkendt. Hans sædvanlige tal mangler stadig, men vi er overbeviste om, at de vil komme.” Læs også: PSG håber på Dembele-eksplosion mod Arsenal Jagter bedre ligaplacering Med Kolo Muani i topform og nye forstærkninger som Renato Veiga og Douglas Luiz til rådighed er Juventus fast besluttet på at spille sig videre i Champions League såvel som at forbedre placeringen i den italienske Serie A. Førstnævnte tog italienerne tirsdag et solidt skridt i retningen af, da de hjemme i Torino besejrede PSV Eindhoven med 2-1 i det første playoffopgør i Champions League. I ligaregi skal Thiago Mottas tropper søndag på en umådeligt svær udebaneopgave, når de forsvarende mestre fra Internazionale venter i Milano. Netop Inter er blandt de varmest titelkandidater og ligger efter 24 spillerunder placeret blot ét point efter SSC Napoli, der til gengæld er hele 12 point foran Juventus i tabellen, hvor en femteplads i øjeblikket indtages af de zebrastribede. Læs også: Kolo og Vlahović flopper: Hvert mål i 2025 koster Juventus dyrt Læs også: Juventus må undvære Vlahović mod Monza Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt