Serie A

Juventus må undvære Vlahović mod Monza

Dušan Vlahović Juventus
Foto: Dušan Vlahović / Getty Images

Dusan Vlahović bliver ikke at finde i startopstillingen, når Juventus søndag møder Monza i Serie A.

Den serbiske angriber har pådraget sig en muskulær overbelastning i højre lår og må holde pause i mindst en uge, meddeler klubben.

Vlahović blev undersøgt på J Medical fredag morgen, efter han oplevede problemer under Juventus’ 1-0-nederlag til Parma på udebane.

“Angriberen fra Juventus, Dusan Vlahović, har pådraget sig en muskulær overbelastning i den højre lårmuskels rectus femoris,” lyder det i klubbens officielle udmelding.

Med en estimeret pause på 7 til 10 dage betyder det, at Vlahović misser weekendens kamp mod Monza. Til gengæld arbejder det medicinske team allerede på at få ham klar til det, klubben selv kalder et “Champions League-playoff” mod Bologna den 4. maj – en direkte duel i kapløbet om top fire og adgang til næste sæsons største europæiske turnering.

Fraværet af Vlahović er et hårdt slag for Juventus, der i forvejen kæmper med svingende form og pres fra forfølgerne i ligaens tætte topstrid.

Yildiz usikker: Juventus mangler offensiv retning

Læs også: Yildiz usikker: Juventus mangler offensiv retning

Gatti nærmer sig Juve-forlængelse

Læs også: Gatti nærmer sig Juve-forlængelse

Seneste nyheder

Se flere nyheder