Premier League

Stadionbyggeri kan lægge en dæmper på Uniteds transferbudget

Manchester United
Foto: Manchester United / Getty Images

Manchester Uniteds vilde stadionambitioner kan ifølge klubbens CEO få indflydelse på mulighederne for at spendere på transfermarkedet.

Manchester Uniteds investering i et nyt stadion til cirka 17,63 milliarder danske kroner kan få konsekvenser for klubbens transferaktiviteter i de kommende år.

Det indrømmer klubbens CEO, Omar Berrada, som dog understreger, at United vil gøre alt for at minimere påvirkningen af holdets konkurrencedygtighed.

Den engelske storklub har store ambitioner om at opføre et 100.000-sæders stadion ved siden af det nuværende Old Trafford.

Men projektet, der forventes at tage op til fem år at fuldføre, rejser spørgsmål om, hvorvidt de enorme udgifter vil gå ud over investeringerne i spillertruppen.

“Det er en risiko. Det er helt klart noget, vi vil undgå,” fortæller Berrada, da han tirsdag præsenterede de første konceptbilleder af det nye stadion.

“Vi ønsker ikke at begrænse vores evne til at investere i holdet og forblive konkurrencedygtige, mens vi bygger et nyt stadion.”

Efter en skuffende sæson, hvor United kun sluttede som nummer otte i Premier League, står klubben over for en svær balancegang mellem at sikre fremtidens infrastruktur og samtidig opretholde det sportslige niveau, og i denne sæson ser det endnu værre ud for storklubben, der blot ligger som nummer 14 efter 28 kampe.

Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo

Læs også: Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo

Kortere byggetid kan begrænse skaderne

Berrada forklarede, at en af løsningerne kunne være at forkorte byggeperioden.

“Vi kigger på forskellige muligheder, og en af dem er at reducere byggetiden, så vi kan have et nyt stadion på plads inden for fem år. Det er vores ambition.”

Hvorvidt United kan fortsætte med at investere stort i transfers samtidig med stadionbyggeriet, afhænger af klubbens økonomiske strategi og ejernes villighed til at balancere de to store projekter.

Med Premier League-rivaler som Manchester City og Liverpool, der fortsat investerer i truppen, bliver det afgørende for United ikke at sakke yderligere bagud.

Juventus kan tvinges til salg – City og United lurer

Læs også: Juventus kan tvinges til salg – City og United lurer

Napoli på jagt efter mål: Lucca og Højlund i kikkerten

Læs også: Napoli på jagt efter mål: Lucca og Højlund i kikkerten

Seneste nyheder

Se flere nyheder