Premier League

Forest-boss er pavestolt over enhver landsholdsindkaldelse

Foto: Nuno Espírito Santo / Getty Images
Foto: Nuno Espírito Santo / Getty Images

Nottingham Forest er midt i en sensationel sæson, og det kaster flere landsholdsopgaver af sig til stor glæde for cheftræner Nuno Espírito Santo.

Nottingham Forest-manager Nuno Espírito Santo har udtalt sig forud for weekendens Premier League-opgør mod Ipswich Town.

Efter en imponerende 1-0-sejr over Manchester City i sidste runde, vil Forest forsøge at bygge videre på deres stærke form, når de gæster Portman Road.

Den portugisiske træner kunne dog starte sin pressekonference med gode nyheder for Forest-fans:

“Det er fantastisk at have en fuldtallig og skadesfri trup. Det giver os flere muligheder og løsninger. Der er ingen spillere hos lægerne, og det er en rigtig god situation at være i.”

Nuno blev også spurgt ind til Morgan Gibbs-White, der har imponeret i Premier League og nu rygtes til Englands landsholdstrup, som Thomas Tuchel snart offentliggør.

“Morgan har været fantastisk, ikke kun med sine præstationer på banen, men også i sin rolle som leder. Han er en af vores kaptajner og altid klar til at hjælpe sine holdkammerater. Nu må vi vente og se, hvad Thomas (Tuchel, red.) beslutter, men vi håber selvfølgelig, at han bliver udtaget.”

Nuno understregede, hvor vigtigt det er for Forest at have spillere, der bliver udtaget til deres respektive landshold:

“Hver gang en af vores spillere bliver kaldt til landsholdet, er vi som klub meget stolte. Det er et individuelt mål for dem, og det gør dem bedre, hvilket i sidste ende også gør os bedre som hold.”

Forest-chef: Her er verdens bedste målmand

Læs også: Forest-chef: Her er verdens bedste målmand

Nottingham Forest bugner med landsholdsspillere

Han afslørede desuden, at op til 14 Forest-spillere forventes at repræsentere deres nationer i den kommende landskampspause.

“Det er et tegn på den udvikling, vi har haft de seneste sæsoner. Det viser, at spillerne arbejder hårdt og leverer gode præstationer.”

Da han blev spurgt, om holdets forberedelser ændrer sig nu, hvor de potentielt kan sikre sig europæisk fodbold, svarede Nuno:

“Vi behøver ikke ændre noget. Vi nærmer os kampene på samme måde som hele sæsonen – ved at forberede os ned til mindste detalje og være klar til at konkurrere mod stærke modstandere.”

Nottingham Forest møder Ipswich Town lørdag klokken 18.30, hvor de vil forsøge at tage endnu et skridt mod deres drøm om europæisk kvalifikation.

Far til brasiliansk profil: Næste skifte skal være velovervejet

Læs også: Far til brasiliansk profil: Næste skifte skal være velovervejet

Juve-stopper afviste megakontrakt fra Premier League

Læs også: Juve-stopper afviste megakontrakt fra Premier League

Seneste nyheder

Se flere nyheder