Europa League

Mourinho tror på comeback og sender stikpille til skotter

José Mourinho
Foto: José Mourinho / Getty Images

José Mourinho mener ikke, at Rangers er så godt et hold endda, og derfor tror portugiseren på et comeback torsdag.

José Mourinho har sendt en klar besked inden Fenerbahçes returkamp torsdag aften mod Rangers i Europa League.

Den portugisiske træner er overbevist om, at hans hold er bedre end det skotske mandskab og har store chancer for at vende 1-3-nederlaget fra den første kamp.

“Jeg synes ikke, Rangers er et bedre hold end os,” fastslog Mourinho onsdag.

“Og jeg mener, at vi har en reel chance for at kvalificere os. Det handler ikke om hævn eller om at bevise noget – jeg mener bare ærligt, at vi er bedre.”

Fenerbahçe led sit første nederlag i 18 kampe, da de tabte på hjemmebane mod skotterne i sidste uge.

Mourinho erkender, at det var en fortjent sejr til Rangers, men han sender samtidig et stik afsted mod deres defensive spillestil.

“Jeg ved ikke, om Ibrox, et ikonisk britisk stadion, vil acceptere en så defensiv præstation, som Rangers havde i Istanbul,” pointerer Mourinho.

“Det virkede for dem, men det var en meget defensiv tilgang. Jeg ved ikke, om deres fans vil acceptere det igen.”

UEFA undersøger Rangers efter skandalebanner

Læs også: UEFA undersøger Rangers efter skandalebanner

Rangers-chef roser Mourinho

Rangers’ midlertidige cheftræner, Barry Ferguson, der overtog ansvaret efter Philippe Clements fyring, forventer en aggressiv reaktion fra Mourinho og hans tropper.

“Det var en ære at stå ved siden af ham sidste uge,” kommer det fra Ferguson.

“Han har et fantastisk hold og er en fantastisk træner.”

Han advarer dog sine spillere om, at Fenerbahçe vil komme ud med en helt anden tilgang:

“Han (Mourinho, red.) hadede at tabe, det er jeg sikker på. I morgen aften vil vi se et helt andet Fenerbahçe.”

Rangers står over for muligheden for en fjerde hjemmenederlag i træk – noget der aldrig er sket i klubbens historie, og Ferguson opfordrer derfor klubbens fans til at spille en nøglerolle i returkampen.

“Vi skal tænde ilden på tribunerne – det er vores opgave. Som træner ser jeg virkelig frem til denne kamp. Det bliver en fantastisk aften.”

Fenerbahçe skal vinde med mindst to mål for at tvinge kampen i forlænget spilletid, mens Rangers kan sikre sig en kvartfinaleplads med en uafgjort eller en smal sejr.

Rangers fuldender magisk uge med sen udebanesejr

Læs også: Rangers fuldender magisk uge med sen udebanesejr

Mourinho efter racisme-anklager: De kender ikke min fortid

Læs også: Mourinho efter racisme-anklager: De kender ikke min fortid

Seneste nyheder

Se flere nyheder