Serie A Juve-stopper afviste megakontrakt fra Premier League Foto: Federico Gatti / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 18. februar 2025 Federico Gatti Juventus Nottingham Forest Transferrygter I vinterens transfervindue blev Juventus-stopper Federico Gatti forsøgt lokket væk fra Torino med udsigt til en svimlende Premier League-løn, men italieneren var ikke i tvivl om at sige nej. Penge er tilsyneladende ikke alt. Det er i hvert fald den overbevisning, som Juventus-forsvareren Federico Gatti lever efter. Efter en rejse fra Italiens lavere rækker, hvor han kæmpede sig op fra Promozione, landets sjettebedste række, til Serie A, har han nu opfyldt sin livsdrøm: At spille for Juventus – og den drøm har han ingen intentioner om at opgive. Gatti har ifølge Tuttosport til venner betroet, at han ønsker at blive i Juventus i mindst 10 år, og det var netop derfor, han for nylig afviste et lukrativt tilbud fra Premier League-klubben Nottingham Forest. Den engelske klub var angiveligt klar til at fordoble hans nuværende løn og give ham en nøglerolle i deres forsvar, men Gatti afviste blankt. Han vil blive i Torino, hvor han både kan kæmpe for sin drømmeklub og være tæt på sin familie, og Juventus har naturligvis bemærket Gattis loyalitet og arbejder i øjeblikket på at sikre ham en forlængelse. Allerede i september begyndte forhandlingerne med hans agenter, og der har været flere møder, hvor parterne er blevet enige om en forlængelse frem til 2030. Inden månedens udgang forventes det sidste møde at finde sted, hvor den endelige aftale skal lukkes, og Gatti vil ifølge aftalen få en årsløn på omkring 18,6 millioner danske kroner – en ganske solid løn, men markant lavere end det, han kunne have tjent i England. For Gatti er det dog ikke lønnen, der tæller, men derimod muligheden for at spille for Juventus, klubben han har kæmpet sig op til, og som nu har gjort ham til en fanfavorit. “Gattone”, som han kærligt kaldes af de Bianconeri-tilhængere, er ikke kun en vigtig spiller på banen, men også en leder i omklædningsrummet, og hans indstilling og dedikation er bemærket af sportsdirektør Cristiano Giuntoli, der ser ham som en central figur i klubbens fremtid. Læs også: Lillebror Thuram har fået nøglerolle i Juventus Bliver afgørende for Motta – og måske for Italien Selvom Thiago Motta foretrækker teknisk stærke forsvarsspillere til opspillet, har han hurtigt indset, at Gatti er uundværlig. I en tid, hvor klassiske forsvarere, der sætter en ære i at forsvare, bliver sjældnere, er Gatti en af Serie A’s bedste i mand-mand-situationer. Onsdag får Gatti endnu en stor test, når Juventus møder Inter – og sidste sæsons kamp på San Siro efterlod Gatti med en bitter smag i munden efter et uheldigt selvmål, men nu er han opsat på at tage revanche. Han drømmer ikke kun om succes med Juventus, men også om en plads på det italienske landshold, hvor Luciano Spalletti allerede har øje på ham, og Gatti sigter således målrettet efter at blive en del af den italienske VM-trup i 2026. Læs også: Forest-boss er pavestolt over enhver landsholdsindkaldelse Læs også: Juventus står foran afgørende skillevej Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar