Premier League Harry Maguire hylder Alejandro Garnachos: Gør altid en forskel for Manchester United Foto: Manchester United / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 10. februar 2025 Alejandro Garnacho Harry Maguire Manchester United Selvom Harry Maguire stod for fredagens vindende mål i et dramatisk FA Cup-opgør mod Leicester City, så roser den engelske midtstopper særligt én af sine holdkammerater for et forrygende indhop. Manchester United fortsatte fredag deres FA Cup-forsvar med en dramatisk sejr over Leicester City på Old Trafford, hvor Harry Maguire blev matchvinder dybt inde i tillægstiden. Med sin scoring foran Stretford End sikrede den tidligere United-anfører en vigtig 2-1-sejr og sendte Ruben Amorims mandskab videre til femte runde. Kampen var en del af en kaotisk FA Cup-weekend, hvor både Chelsea, Liverpool og Tottenham blev sendt ud af turneringen, og det er en entusiastisk Maguire, der sætter ord på sin scoring. “Det er en fantastisk følelse at score i sidste minut foran Stretford End. Det er noget, jeg aldrig har gjort før i min United-karriere, så det er et øjeblik, jeg vil huske for altid. Min familie og mine venner må have jublet højt.” Men Maguire var også hurtig til at anerkende sine holdkammeraters indsats, især indskiftede Alejandro Garnacho, som han fremhævede som en spiller, der ifølge den tidligere Leicester-spiller altid gør en forskel fra bænken. “Jeg synes, han havde en stor indflydelse. Han gør det altid, når han bliver skiftet ind, så stor cadeau til ham. Han er klar, fokuseret, og vi vidste i pausen, at han ville bringe mere direkte spil og fart til holdet,” fortæller Maguire, der ligeledes nævner hollandske Joshua Zirkzee som en spiller, der kom ind og gjorde en positiv forskel. United havde svært ved at finde rytmen i første halvleg, hvor de spillede i et lavt tempo og gik til pause bagud 1-0, og Maguire erkender, at holdets første 45 minutter ikke var gode nok, men roser den markante forbedring efter pausen. “Vi kom ud i anden halvleg med meget højere tempo, dominerede kampen og følte virkelig, at vi ville få det vindermål. Bolden ville bare ikke falde rigtigt – men heldigvis lykkedes det mig at få den i nettet til sidst,” forklarer han. Læs også: Amorim ser klare fremskridt Mål burde have været annulleret Maguire kunne dog meget vel have været offside ved sin afgørende scoring, men da VAR ikke benyttes i FA Cuppens tredje og fjerde runde, blev målet ikke annulleret, og United-manager Ruben Amorim erkender efter kampen, at målet nok burde være blevet underkendt: “Målet var offside. Vi burde have VAR i denne runde. Det er hårdt for modstanderen og for Ruud (van Nistelrooy, red.), men vi fik ændret kampen en smule i anden halvleg. Dog var præstationen ikke god nok.” What a weekend for Alejandro Garnacho 🌟Friday – provides an @emirates Player of the Match performance for @ManUtd 🏆Sunday – takes his family to Disneyland 🎢#EmiratesFACup pic.twitter.com/OSYqqNdz8s— Emirates FA Cup (@EmiratesFACup) February 9, 2025 Den tidligere United-kaptajn Roy Keane var heller ikke i tvivl om, at dommerne lavede en fejl: “Store klubber får tit fordel af dommerkendelser, og dette er et perfekt eksempel. Det var en forfærdelig beslutning. Vi taler om, at United har brug for lidt held i pokalturneringer, men man skal også træffe de rigtige beslutninger, og det her var en chokerende fejl,” kommer det fra det irske klubkoryfæ. Uagtet kontroverserne fik United altså den sejr, de havde brug for, og de forsvarende vindere går dermed videre i FA Cuppen, hvor Garnachos evne til at ændre kampbilledet fra bænken måske kan blive et vigtigt våben for i de kommende runder, hvor jagten på endnu en pokaltitel fortsætter. Læs også: Amorim vil ændre medejers opfattelse Læs også: Stadionbyggeri kan lægge en dæmper på Uniteds transferbudget Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar