Premier League Alan Shearer: “Manchester United er ikke længere en gigant” Foto: Alan Shearer / Getty Images Af Nicolai Pedersen 14. februar 2025 Alan Shearer Manchester United PSR Manchester Uniteds nedtur har varet i årevis, og ifølge Premier League-legenden Alan Shearer er klubben langt fra fordums storhed. Den tidligere Newcastle- og England-angriber mener, at år med dårlige beslutninger har gjort, at United ikke længere kan betragtes som en af fodboldens giganter – og at fansene må væbne sig med tålmodighed. I et interview med Betfair sætter Shearer ord på den krise, som United befinder sig i. “Hvis du lytter til manageren, siger han selv, at de er den værste udgave af klubben nogensinde. Jeg ved godt, at han forsøger at være ærlig, men jeg er ikke sikker på, at det skaber nogen form for selvtillid i truppen.” .@alanshearer's 250th Premier League goal! 🙋♂️🔙 #MCINEW pic.twitter.com/CkuwHxGFrC— Newcastle United (@NUFC) February 14, 2025 Shearer fortsætter: “Man behøver ikke være et geni for at se, at det er rigtig skidt på banen lige nu, og det har været en lang, hård sæson for United. Sandheden er, at det Manchester United, vi voksede op med – det hold, jeg spillede imod – er væk. De har ikke været en fodboldgigant i lang tid, og det kommer heller ikke til at ændre sig lige foreløbig.” Udover sportslige problemer peger Shearer også på, at Uniteds økonomiske situation kan gøre det svært at vende skuden hurtigt. Læs også: Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt PSR påvirker den hurtige løsning Klubben er tæt på grænsen for Profit and Sustainability Rules (PSR), hvilket kan begrænse deres muligheder for at hente de kvalitetsspillere, som er nødvendige for at komme tilbage i toppen. “Jeg ved ikke, hvordan de skal komme uden om PSR-reglerne. De har brug for store investeringer for at hente de rigtige spillere, men det er svært at se, hvordan de kan bruge de nødvendige penge til sommer.” Trods Shearers hårde dom er Manchester United stadig forsvarende FA Cup-mestre og har chancen for at genvinde trofæet denne sæson. De er også blandt favoritterne til at vinde Europa League, hvor de potentielt kan sikre en billet til Champions League næste sæson. Men ifølge Shearer er der stadig lang vej igen, før United kan genopbygge den status, de engang havde. “Jeg ved ikke, hvor lang tid det vil tage at fikse, men lige nu er de en million mil væk fra det Manchester United, jeg kendte.” Læs også: Amorim: Manchester United kan stadig tiltrække spillere trods svær sæson Læs også: Finaleplads kan redde Uniteds fremtid Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt