Ligue 1

PSG vil vinde rub og stub i stor sæson

PSG Luis Enrique
Foto: Luis Enrique / Getty Images

PSG er i forrygende form, og for Luis Enrique er enhver tilbageværende turnering en chance for trofæer.

Paris Saint-Germain afsluttede en imponerende uge med en 3-1-sejr over rivalerne Marseille i Le Classique søndag aften.

Cheftræner Luis Enrique lægger ikke skjul på klubbens ambitioner og understreger, at målet er at vinde alt i denne sæson.

Med sejren over Marseille øger PSG deres føring i Ligue 1 til hele 19 point, hvilket næsten sikrer endnu en fransk mesterskabstitel.

Dette kommer blot få dage efter, at de slog seksdobbelte Champions League-vindere Liverpool ud af turneringens ottendedelsfinale.

PSG er fortsat i spil i flere turneringer: I ligaregi med en solid føring og kurs mod mesterskabet, i Champions League er holdet kvartfinaleklar, i Coupe de France er hovedstadsholdet i semifinalerne, Trophée des Champions blev vundet i januar, mens holdet til sommer deltager ved FIFA’s storsatsning, Klub-VM.

Luis Enrique er fuldt bevidst om de høje forventninger:

“Det har været en enestående uge for os. En klassiker som denne motiverer altid, og jeg synes, vi leverede et fantastisk show i aften,” fortæller han efter kampen.

Han roser sit hold for deres mentalitet og fokus, især efter den intense Champions League-kamp mod Liverpool:

“Det er svært at tage bolden fra Marseille, og endnu sværere at tage den fra os. Vi vidste, at denne kamp ville holde os skarpe.”

PSG håber på Dembele-eksplosion mod Arsenal

Læs også: PSG håber på Dembele-eksplosion mod Arsenal

PSG sigter tårnhøjt

Luis Enrique er ikke bange for at sige det ligeud:

“Vores mål er at vinde Ligue 1, at vinde alle trofæer. Det er vores håb. Vi er klar over, hvor stor en udfordring vi står over for, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at opnå det.”

PSG’s næste opgave bliver en udekamp mod AS Saint-Étienne 29. marts, hvor de vil tage endnu et skridt mod at cementere deres dominans i fransk fodbold.

Med Champions League-trofæet stadig i sigte er der ingen tvivl om, at Luis Enrique og PSG sigter efter en historisk sæson.

PSG fortsat på kurs mod en ‘ubesejret’ sæson – men fokuserer på Treble-jagt

Læs også: PSG fortsat på kurs mod en ‘ubesejret’ sæson – men fokuserer på Treble-jagt

Enrique efter neglebider: Vi led sammen

Læs også: Enrique efter neglebider: Vi led sammen

Seneste nyheder

Se flere nyheder