Ligue 1

Fra Barcelona-flop til PSG-stjerne: Ousmane Dembélés utrolige forvandling

Fra Barcelona-flop til PSG-stjerne: Ousmane Dembélés utrolige forvandling
Foto: Ousmane Dembélé / Getty Images

Ousmane Dembélé har altid været et navn, der skabte overskrifter, men nu handler de for en gangs skyld om hans præstationer på banen.

Den franske kantspiller er i øjeblikket den mest formstærke angriber i Europa med 10 mål i sine seneste fem kampe, og han er blevet PSG’s helt store offensivvåben i jagten på deres første Champions League-titel.

Det er en bemærkelsesværdig transformation for en spiller, der tidligere blev kritiseret for manglende disciplin, skader og et uforløst potentiale i Barcelona.

Da han i 2017 skiftede fra Borussia Dortmund til Camp Nou for 135,5 millioner pund (ca. 1,2 milliarder kroner), var forventningerne enorme – men tiden i La Liga blev præget af skuffelse.

Skader, dårlig kost og for sen ankomst til træninger gjorde ham til den spiller i Barcelona der oftest måtte have læderet op af lommen for at betaler bøder.

Men noget ændrede sig. Dembélé blev gift i 2021, fik et barn og begyndte at tage sin fysiske forberedelse seriøst.

Han ansatte en fransk ernæringsekspert og begyndte at arbejde målrettet med forebyggende behandlinger.

Barcelona-mandskabet respekterede altid hans talent, og flere af hans tidligere holdkammerater var overraskede og skuffede, da han sidste sommer blev solgt til PSG for blot 43,5 millioner pund (ca. 380 millioner kroner).

PSG håber på Dembele-eksplosion mod Arsenal

Læs også: PSG håber på Dembele-eksplosion mod Arsenal

Luis Enrique fandt en ny rolle til Dembélé

Hos PSG fik han en ny start under Luis Enrique, som tidligt gav ham en ny rolle og en vigtig opgave: “Vi har brug for flere mål fra dig.”

Tidligere var Dembélé en klassisk kantspiller, men i denne sæson har han spillet som en falsk 9’er og fået langt større frihed på banen.

Resultatet? 23 mål fordelt på alle mulige måder: højreben, venstreben, hovedstød – og hele seks mål i Champions League.

Men det har ikke været uden bump på vejen. En uoverensstemmelse med Luis Enrique i september førte til, at han blev udeladt af en Champions League-kamp mod Arsenal.

Han har også fået en unødvendig udvisning mod Bayern München.

Men nu tager han ansvar, erkender sine fejl og vender stærkere tilbage.

Dembélé står nu over for den ultimative test: at hjælpe PSG med at vinde deres første Champions League-trofæ.

PSG fortsat på kurs mod en ‘ubesejret’ sæson – men fokuserer på Treble-jagt

Læs også: PSG fortsat på kurs mod en ‘ubesejret’ sæson – men fokuserer på Treble-jagt

Enrique efter neglebider: Vi led sammen

Læs også: Enrique efter neglebider: Vi led sammen

Seneste nyheder

Se flere nyheder