La Liga Karantæne for vredesudbrud: Atlético må undvære argentinsk joker i fem kampe Foto: Ángel Correa / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 12. marts 2025 Angel Correa Atletico Madrid Efter sit røde kort mod Getafe er Ángel Correa blevet tildelt fem spilledages karantæne, så nu må Atlético undvære argentineren i en kritisk periode. Atlético Madrid må undvære Ángel Correa i de kommende fem kampe, efter at den argentinske angriber er blevet straffet hårdt for sine udtalelser mod dommeren i sidste weekends nederlag mod Getafe. Det spanske fodboldforbund, RFEF, offentliggør onsdag afgørelsen, der inkluderer en kamp for det røde kort og yderligere fire for de efterfølgende fornærmelser mod dommer Cuadra Fernández. Correa blev udvist i det 88. minut af opgøret mod Getafe, da han blev fanget af VAR i en farlig tackling med knopperne forrest mod Djené Dakonam. Den argentinske angriber reagerede voldsomt på kendelsen og overfusede dommeren verbalt, hvilket Fernández beskrev i sin officielle kamprapport. Forbundets disciplinærkomité vurderer, at Correas handlinger oversteg den almindelige frustration over et rødt kort og valgte derfor at idømme ham en hård straf. Ifølge RFEF’s regulativer straffes alvorlige fornærmelser mod dommeren typisk med fire til tolv kampes karantæne. Læs også: Atlético vil bruge landsholdskammerater i jagt på Chelsea-stjerne Atlético uden Correa i nøgledyster Den 30-årige offensivspiller, der har scoret syv mål i 38 kampe denne sæson, vil nu misse vigtige kampe for Atlético Madrid. Hans fravær gælder både La Liga-opgør mod Barcelona, Espanyol, Sevilla og Valladolid samt returkampen i Copa del Rey-semifinalen mod Barca. Atlético-træner Diego Simeone må dermed finde alternative løsninger i offensiven, hvor Correa ofte har spillet en vigtig rolle som både starter og indskifter. Holdet, der kæmper for en topplacering i La Liga og en finaleplads i pokalturneringen, står nu over for en udfordring uden en af sine mest erfarne offensive kort. Læs også: Vigtig Real-duo meldes klar til afgørende derby Læs også: Atletico vil styrke forsvaret med Premier League-talent Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo Serie A Lucca også i Romas sigtekorn – scorer som Batistuta Serie A Fra ikon til fan: Rossi tager afsked med Fiorentina La Liga Skade til Cubarsí bekymrer både Spanien og Barça Serie A Fejl på fejl: Maignan risikerer at miste stor kontrakt Serie A Kan defibrillatoren fjernes? Bove håber stadig