La Liga Godt nyt for FC Barcelona: Gavi meldes klar til vigtig kamp Foto: Gavi / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 8. februar 2025 FC Barcelona Gavi Sevilla Efter sin hovedskade forleden mod Deportivo Alavés er Gavi nu igen meldt klar til kamp for FC Barcelona. FC Barcelona kan lørdag ånde lettet op – midtbanekrigeren Gavi er nemlig tilbage i fuld træning og bliver antageligt en del af truppen, når holdet søndag aften møder Sevilla på udebane i La Liga. Den 20-årige midtbanespiller måtte sidde over i Copa del Rey-sejren mod Valencia CF torsdag på grund af hjernerystelsesprotokollen, men efter at have trænet med holdet lørdag, er han nu altså klar til kamp igen. Selvom Hansi Flick først offentliggør den endelige trup søndag morgen, forventes Gavi nu igen at være til rådighed, hvilket styrker Barcelonas midtbane. De eneste bekræftede fravær er de langtidsskadede spillere bestående af førstekeeper Marc-André ter Stegen, stortalentet Marc Bernal og danske Andreas Christensen, der alle har siddet ude i langt størstedelen af indeværende sæson. Gavi pådrog sig sin hovedskade i de tidlige minutter af Barcelonas smalle 1-0-sejr over Deportivo Alavés i senest weekend, hvor han kolliderede med Alavés-spilleren Tomás Conechny, der pådrog sig et kraniebrud i det voldsomme sammenstød. Selvom Barça-stjernen ikke mistede bevidstheden, blev han straks udskiftet og sendt til undersøgelse, før han tilbragte natten hjemme, men alligevel blev han af sundhedsfaglige årsager holdt ude af truppen i de efterfølgende dage. Efter at have trænet individuelt i starten af ugen, blev han i weekenden erklæret klar af lægestaben og kan nu igen kæmpe for en startplads. Læs også: Barça forlænger med vigtig midtstopper Lang skadespause Gavi vendte tidligere på sæsonen tilbage efter næsten et helt års skadespause, efter midtbanedynamoen i november 2023 pådrog sig en alvorlig knæskade i forbindelse med en spansk landskamp. Siden da er stortalentet langsomt blevet spillet tilbage ind på midtbanen i det catalonske, hvor cheftræner Hansi Flick tydeligvis har stor tillid til den fortsat unge spanier, der allerede nu har rundet 20 kampe i sæsonen trods fraværet i starten af sæsonen. 🚨📸 | Gavi is BACK in group training. [@alexpintanel] #fcblive pic.twitter.com/nyO0boejXh— BarçaTimes (@BarcaTimes) February 8, 2025 I januar forlængede Gavi da også aftalen med den spanske storklub frem til 2030, og Gavi forventes at skulle spille en vigtig rolle i Barcelonas forsøg på at vinde store titler i denne sæson, hvor de efter et par dårlige måneder i slutningen af 2024 nu er sat tilbage i mesterskabskampen i La Liga. Søndagens opgør mod Sevilla bliver spillet klokken 21 på Ramón Sánchez Pizjuán i den andalusiske storby, og kommer Gavi på grønsværen her, vil den 20-årige spanier runde 133 førsteholdskampe for Barcelona. Læs også: Imponeret Ferdinand hylder Yamal Læs også: Yamal indrømmer utilsigtet assists Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Pep Guardiola svarer italiensk legende igen: Vær forsigtig Bundesliga Frankfurt-træner vil se gentagelse af europæisk indsats Bundesliga Bo Henriksen skubber presset på Freiburg Premier League Amorim ser klare fremskridt Bundesliga Kimmich afslører: Var nødt til at afsøge markedet Fodboldnyt Real-teenager erstatter skadet Neymar