Fodboldnyt Jakob Ankersen gik på pension – nu tager han en tredje tørn hos Esbjerg fB Foto: Jakob Ankersen / Getty Images Af Nicolai Pedersen 3. februar 2025 Esbjerg fB Jakob Ankersen NordicBet Ligaen Jakob Ankersen gør et overraskende comeback og vender tilbage til Esbjerg fB for tredje gang i karrieren. Den 34-årige kantspiller, der egentlig havde indstillet karrieren i november, har nu skrevet under på en kontrakt for resten af sæsonen og er allerede tilsluttet holdets træningslejr i Tyrkiet. Esbjergs administrerende direktør, Jens Hammer Sørensen, fremhæver behovet for rutine efter afgangen af erfarne profiler som Jonas Mortensen, Jesper Lauridsen og Nicklas Strunck. “Vi tror på, at han med sin rutine og sportslige niveau kan være med til at gøre en forskel for os i både dagligdagen og i kamp,” siger han. For Ankersen selv handler det om at betale tilbage til klubben, hvor han tidligere har haft stor succes. “EfB er min klub, og jeg er meget glad for at have fået en lidt uventet chance for at spille fodbold igen,” siger han og understreger, at han har holdt sig i form trods sin pause. Ankersen får nu muligheden for at bidrage til Esbjergs oprykningsjagt i NordicBet Ligaen. Læs også: Lasse Vigen vender hjem til Esbjerg fB Har allerede opdateret LinkedIn Med sin erfaring fra både Superligaen og udlandet kan han blive en vigtig brik i forårets afgørende kampe. Selvom han selv indrømmer, at boldfølingen måske ikke er helt på plads endnu, forventer han hurtigt at finde rytmen igen – og træningslejren i Tyrkiet giver ham den perfekte mulighed for at gøre netop det. Ankersen har allerede opdateret sin LinkedIn-profil overskrift til: “3 gang er lykkens gang🌟” – en klar hentydning til, at Ankersen er klar til at tørne ud for EfB for tredje gang i karrieren. Esbjergs fans kan nu se frem til at gense en af klubbens mest erfarne spillere i jagten på at vende tilbage til landets bedste række. Læs også: Esbjerg fB sikrer sig Julius Beck på en fast aftale Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt