1. Division

Esbjerg fB sikrer sig Julius Beck på en fast aftale

Esbjerg fB sikrer sig Julius Beck på en fast aftale
Foto: Julius Beck / efb.dk

Esbjerg fB har skrevet en længerevarende kontrakt med Julius Beck, der nu officielt skifter fra Spezia Calcio og fortsætter i klubben frem til sommeren 2027.

Den 19-årige midtbanespiller har været en profil for EfB siden sin ankomst på en lejeaftale i sommer, og klubben har nu sikret sig hans kvaliteter på permanent basis.

Cheftræner Lars “Lungi” Sørensen er begejstret for at beholde Beck i truppen:

“Julius Beck er en fantastisk dygtig fodboldspiller, som i sin korte tid i EfB har taget store skridt, og er blevet en vigtig brik på vores hold. Derfor er vi også meget glade for at have lavet en længerevarende aftale med Julius, for han bliver også fremadrettet et værdifuldt aktiv for os. Foruden at bringe værdi inde på banen er Julius også faldet godt til i omklædningsrummet, hvor han tilmed er blevet en del af vores anførerråd. Det er en god nyhed for EfB”

Beck selv har været glad for sin tid i klubben og følte, at en permanent aftale var det naturlige valg:

“Jeg havde en god fornemmelse med EfB, da jeg i sommer skiftede hertil, og jeg er blot blevet forstærket i mit indtryk. Vi har et rigtig godt miljø i klubben, og jeg føler, jeg udvikler mig hver dag blandt trænere og holdkammerater, og det spor vil jeg gerne fortsætte ud ad. Derfor var jeg egentligt heller ikke i tvivl om, at jeg gerne vil fortsætte her efter sommer og fortsat være en del af det spændende projekt, vi har gang i.”

Lasse Vigen vender hjem til Esbjerg fB

Læs også: Lasse Vigen vender hjem til Esbjerg fB

Har ikke slået til i de senere sæsoner

Beck har levet lidt en omtumlet tilværelse de sidste par år, hvor han ikke har fået kontinuerlig spilletid i hans klubber.

Beck fik debut for Sønderjyske som 16 årige, som den tredje-yngste i Superligaens historie, og hannået tre kampe for klubben inden turen gik til Italien og Spezia.

Italien blev det til en enkelt kamp for Spezia i Serie A (ni minutter i et 4-0 nederlag til Lazio) og seks minutter mod Brescia i den italienske pokalturnering.

2023/24 sæsonen blev brugt på leje i AGF, hvor det blev til syv indhop i Superligaen og en enkelt pokalkamp fra start (mod Ishøj).

Den unge midtbanespiller har indtil videre spillet 12 kampe for EfB og bliver en central figur i klubbens bestræbelser på at vende tilbage til toppen af dansk fodbold.

DBU vil indføre sanktioner mod ulovlig talentjagt

Læs også: DBU vil indføre sanktioner mod ulovlig talentjagt

Forbander Chido Obi-Martin Arsenal-exit trods vild løn?

Læs også: Forbander Chido Obi-Martin Arsenal-exit trods vild løn?

Seneste nyheder

Se flere nyheder