Europa League Dybala gør forskellen “Holdet skal løbe for ham” Foto: Paulo Dybala & Claudio Ranieri / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 6. marts 2025 AS Roma Claudio Ranieri Paulo Dybala Paulo Dybala er i absolut hopla i den italienske hovedstad, og ifølge cheftræner Claudio Ranieri må resten af holdet løbe for ham. Paulo Dybala er i sit es i AS Roma-trøjen. I en periode, hvor han ikke bare er holdets største stjerne, men også en reel leder, står han igen klar til at gøre forskellen – denne gang i Europa League-ottendedelsfinalen mod Athletic Bilbao. Efter sin imponerende præstation mod Porto, hvor han på blot fem minutter vendte kampen med to scoringer, og efter at have skabt kaos mod Como ved at fremprovokere fem advarsler, hviler store forventninger på argentinerens skuldre. Claudio Ranieri, en af italiensk fodbolds mest respekterede trænere, der for nylig også blev udråbt som Premier Leagues største legende af kollegaen José Mourinho, har kun ros til overs for Dybala. “Paulo er en mester, der ser ting, som ingen andre ser. Jeg ville aldrig begrænse ham, selvom en smule defensivt arbejde er nødvendigt. Holdet skal løbe for ham, så han kan gøre forskellen,” forklarer Ranieri, der anerkender Dybalas evne til at være både en kunstner og en kampafgørende faktor. Roma har i Dybala fundet en spiller, der trives i de store europæiske knockout-kampe. Statistikken taler for sig selv: Han har scoret 42 mål for klubben, heraf 11 på hjemmebane, og i Europa League har han flere gange trådt i karakter i afgørende øjeblikke. Sidste sæson scorede han blandt andet det vigtige mål i forlænget spilletid mod Feyenoord og kom på tavlen i finalen mod Sevilla. Læs også: Ranieri: Et år mere med mig ville være spild Paulo Dybala jagter finale Nu drømmer han om at føre Roma hele vejen til finalen i Bilbao – en by, han håber at besøge igen i maj af en helt særlig grund. Dybalas kærlighed til Roma er heller ikke kun begrænset til grønsværen, han har fundet sig til rette i byen og er i gang med at købe en villa i Infernetto, tæt på havet ved Ostia. Hans kontrakt løber allerede til 2026, men klubben planlægger at forlænge den til 2027 – dog med en mindre lønreduktion fra 60 til 41 millioner danske kroner årligt plus bonusser. Sportsdirektør Florent Ghisolfi har understreget Dybalas vigtighed for projektet, og Roma-ledelsen må i dag erkende, at det var en god beslutning ikke at sende ham til Saudi-Arabien sidste sommer. Hans præstationer i Europa har allerede indbragt klubben næsten 74,5 millioner danske kroner – tæt på det beløb, han koster i løn om året. Dybala er med andre ord ikke kun en kunstner på banen, men også en økonomisk gevinst for Roma. Nu venter en ny europæisk test mod Athletic Bilbao, der jagter sin europæiske sejr nummer 100 i historien, og med den argentinske landstræner Lionel Scaloni på tribunen kan endnu en stor aften for La Joya, direkte oversat juvelen, være på vej. Læs også: Ranieri: Glem Champions League med Roma Læs også: Ranieri overvejer dobbelt-angreb: Roma jagter mål og Europa med Shomurodov og Dovbyk Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt