Ranieri overvejer dobbelt-angreb: Roma jagter mål og Europa med Shomurodov og Dovbyk

Claudio Ranieri står ved en taktisk skillevej i sin søgen efter at bringe Roma tilbage i europæisk fodbold.

Uden Paulo Dybala, med et offensivt maskineri der halter, og kun seks kampe tilbage, overvejer han nu i højere grad en mere direkte og målrettet løsning: to angribere på banen samtidig. Kombinationen Shomurodov-Dovbyk har allerede vist sig effektiv i glimt – og måske er tiden inde til at gøre det til en fast opskrift.

Statistikken taler sit eget sprog: fem mål i de seneste fem kampe. Ikke imponerende, men alligevel nok til at hente 11 ud af 15 mulige point. Målene er fordelt mellem Soulé (2), Dovbyk (2) og Shomurodov (1) – en trio, der har reddet Roma igennem, men ikke på overbevisende vis. Hvis holdet stadig skal drømme om europæiske pladser, skal der mere til. Tre, måske fire sejre er nødvendige i de resterende kampe – og det kræver mål.

Ranieri er tydeligt fristet af idéen. “Jeg ved godt, at vi er mere direkte og farlige med to angribere, men mit problem er bredden på bænken – hvis jeg starter med dem begge, hvad gør jeg så, hvis jeg skal ændre noget senere?” sagde han ærligt efter derbyet mod Lazio.

Men netop i det opgør så man, hvad der kan ske, når Shomurodov og Dovbyk spiller sammen. Romas udligningsmål kom i anden halvleg efter skift til 4-4-2, hvor de to angribere tvang Lazio til at trække sig tilbage og åbne rum – præcis det rum Soulé udnyttede til at score. Før pausen havde Roma spillet 4-2-3-1 med Pellegrini bag Dovbyk, men det fungerede langt dårligere.

Dovbyk er den klassiske “ni’er”, der skal fodres i dybden, mens Shomurodov arbejder som en bevægelig støtteangriber. Han trækker ofte 10-15 meter ned i banen, søger spillet og kan fungere som bindeled mellem midtbane og angreb. Ikke en typisk målscorer, men en, der skaber rum og forstyrrelse.

Denne dynamik kunne vise sig afgørende: mens Shomurodov trækker en forsvarer ud af position, kan Dovbyk udnytte det frigjorte rum til at komme til afslutning. Det kræver dog timing og samspil – noget, der kun kommer med spilletid sammen.

Hvis modellen med to angribere skal justeres undervejs, har Ranieri stadig muligheder. Soulé kan glide ind som offensiv partner til enten Shomurodov eller Dovbyk, og både Pellegrini og El Shaarawy har erfaring i rollen som anden angriber. Så der er fleksibilitet – og argumenter for at starte stærkere, frem for at vente med at reagere.

Det er ikke et spørgsmål om vilje, men om mod. Ranieri ved, at løsningen med dobbelt-angreb giver mere vægt og nærvær i feltet. Nu skal han blot vurdere, om det er risikoen værd fra start. For skal Roma ud over stregen og sikre europæisk kvalifikation, skal de score flere mål – og med to angribere på banen, er chancerne for netop det markant større.

Spørgsmålet er ikke længere, om det kan virke – men om Ranieri tør satse på det. Svaret kan meget vel falde allerede i den næste kamp.