1. Division Tammer Bany sender millioner til B.93 Foto: Tammer Bany / B.93 Af Nicolai Pedersen 6. februar 2025 B.93 Randers FC Tammer Bany West Bromwich Der er stor glæde i B.93, efter at Tammer Bany har skiftet fra Randers FC til West Bromwich i en handel, der ifølge Tipsbladet lyder på omkring 30 millioner kroner. Østerbro-klubben sikrer sig en markant økonomisk gevinst, da de tidligere indgik en videresalgsklausul på 20 procent ved hans skifte til Randers. Det betyder, at B.93 kan se frem til en indtægt på omkring 6 millioner kroner plus solidaritetspenge. Sportschef Lars Lüthjohan er begejstret over handlen og kalder det en solstrålehistorie for klubben. “Det er altid rart, når vi ser vores egne spillere udvikle sig og komme videre i fodboldverdenen. Det er en stor cadeau til alle dem, der har arbejdet med Tammer på akademiet og i og omkring førsteholdet,” siger Lüthjohan til Tipsbladet. Han fremhæver også, at Banys hurtige udvikling har været bemærkelsesværdig. På blot et år er han gået fra NordicBet Ligaen til engelsk fodbold, en rejse, som få spillere tager så hurtigt. “Det er imponerende. Han har et voldsomt talent og kan nogle ting, som få fodboldspillere kan. Vi er måske overraskede over, at det er gået så hurtigt, men jeg tror ikke, det er det sidste, vi hører til Tammer. Hans rejse er først lige begyndt.” Læs også: Randers’ cheftræner er nødt til at bruge Google Translate Pengene skal investeres i klubben De ekstra millioner giver B.93 mulighed for at investere i klubbens infrastruktur og forbedre forholdene for spillerne. “Pengene indgår primært i driften, men vi kigger også på infrastruktur og forbedringer af forholdene omkring holdet – alt fra omklædningsrum til finansiering af de løbende udgifter,” forklarer sportschefen. B.93 har de seneste år udviklet flere unge spillere, som har taget skridtet videre. Navne som Sebastian Clemmensen, Abdullah Iqbal og Jeppe Erenbjerg har tidligere forladt klubben, og Banys skifte til England viser, at B.93’s talentstrategi bærer frugt. “Det er en integreret del af vores forretningsmodel, at vi skal kunne sælge unge spillere. Vi satser meget på talentudvikling, og det giver blod på tanden til de andre unge i klubben at se, at det kan lade sig gøre,” siger Lüthjohan. B.93 ligger i øjeblikket nummer 10 i NordicBet Ligaen, men med en solid talentstrategi og millionindtægter fra spillersalg ser fremtiden lys ud for den traditionsrige klub fra Østerbro. Læs også: Rasmus Bertelsen er en eftertragtet herre: “Der har været interesse, og det er mere end én klub” Læs også: Rasende Mustafa Amini: “De har revet min kontrakt over!” Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt