1. Division Kolding IF lejer Luka Callø i AGF for hele 2025 Foto: Kolding IF / kolding-if.dk Af Nicolai Pedersen 4. februar 2025 AGF Kolding IF Luka Callø TalentNyt Kolding IF har sikret sig en markant forstærkning i defensiven med tilgangen af den talentfulde forsvarsspiller Luka Callø, der kommer til klubben på en lejeaftale fra AGF frem til 31. december 2025. Den 18-årige stopper har allerede Superliga-erfaring og har blandt andet startet inde mod stærke modstandere som FC København og FC Nordsjælland. Med blot 12 mål imod i 18 kampe har Kolding IF allerede NordicBet Ligaens bedste defensiv, men med Calløs ankomst ser holdet ud til at blive endnu stærkere. Head of Football, Niklas Nürnberg, er begejstret for at få en spiller af Calløs kaliber ind: “Luka er et indiskutabelt stort forsvarstalent i dansk fodbold. Han er rolig på bolden, teknisk dygtig og har den fysik og bevægelighed, som en moderne forsvarsspiller skal have.” Callø har været en del af AGF’s akademi, siden han som U11-spiller kom til klubben fra Skødstrup SF. U19 landsholdsspiller Han har allerede vist sin kvalitet på øverste niveau i dansk fodbold og har desuden repræsenteret Danmark på både U18- og U19-landsholdet. Nu ser han frem til at tage næste skridt i Kolding: “Klubben har lagt en god sportslig plan foran mig, og jeg har hørt meget positivt om projektet. Det føles som det helt rigtige skridt for mig, og jeg kan ikke vente med at komme i gang,” siger han. Callø beskriver sig selv som en fremadrettet forsvarsspiller med gode evner i både pasningsspillet og luftduellerne, og han bliver en vigtig brik i Koldings bestræbelser på at fortsætte deres stærke sæson. Lejeaftalen giver ham muligheden for regelmæssig spilletid på et højt niveau, mens Kolding får en ung, men allerede erfaringsrig forsvarsspiller til at styrke holdet yderligere. Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Saudi Professional League Al-Hilal-direktør om Neymar: Han kan ikke længere levere La Liga Virgil Van Dijk holder døren på klem for FC Barcelona Super Lig Jakob Sundberg stoppet i lufthavnen på vej ud af Tyrkiet Premier League Premier League-klub vil lokke Raúl Ascencio væk fra Real Madrid Fodboldnyt Wayne Rooney har fået nyt fodboldjob La Liga Sevilla-præsident tordner mod Real Madrid: Forsøger at ødelægge spansk fodbold