Superliga Vejle skifter anfører – igen Foto: Steffen Kielstrup / Daniel Abedeny, vejle-boldklub.dk Af Nicolai Pedersen 15. februar 2025 Steffen Kielstrup Thomas Gundelund Tobias Lauritsen Vejle Boldklub Steffen Kielstrup ser frem til at kickstarte forårssæsonen med Vejle Boldklub, når holdet søndag gæster JYSK Park for at møde Silkeborg. Den nye cheftræner erkender dog, at det kræver en toppræstation, hvis vejlenserne skal tage point med hjem til Nørreskoven. En af de store beslutninger i opstarten har været udpegelsen af ny anfører, efter Oliver Provstgaards afgang fra klubben. Tobias Lauritsen blev tidligere i opstarten udpeget som ny VB-anfører, men det bliver alligevel ikke den 20-årige midtbanespiller, der bærer bindet i forårspremieren. Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af Vejle Boldklub (@vejleboldklub_official) Den ny træner Steffen Kielstrup har i stedet valgt at give ansvaret til 23-årige Thomas Gundelund, der tidligere var vice-anfører. “‘Bisse’ skal fokusere på sit spil, udvikle sig og etablere sig på holdet i de kommende måneder. Anførerdelen skal nok komme en dag, og det er vigtigt at huske, at han kun er 20 år,” forklarer Kielstrup. “Tobias kan sagtens blive en VB-anfører på sigt, og han har fine egenskaber på banen, især fordi han gerne går forrest, men i den situation, vi står overfor, har jeg vurderet, at Thomas Gundelund i stedet tager anførerbindet.” Læs også: Vejle jagter comeback mod FC Nordsjælland: “Alle kampe er små finaler” Gundelund er den mest erfarende VB-spiller Dermed fortsætter “Gunde” som holdets kaptajn, mens anførergruppen også vil bestå af Damian van Bruggen og Tobias Lauritsen. Ifølge Kielstrup er det en stærk trio, der både kan lede verbalt og med deres engagement på banen. “Gundelund er den med mest klubanciennitet og går forrest i mange henseender, så han har fået hvervet,” siger træneren. Med de sidste brikker på plads er Vejle klar til at tage hul på et afgørende forår, hvor målet er at sikre sig en stærk position i tabellen. Kampen mod Silkeborg bliver en stor test, men Kielstrup og hans mandskab går ind til opgøret med stor tro på egne evner. Læs også: Brøndbys Frederik Birk efter 2-2 i Vejle: Det irriterer mig Læs også: Vejle-spids om sindssyg Brøndby-redning: “Det er jo for vildt” Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo Serie A Lucca også i Romas sigtekorn – scorer som Batistuta Serie A Fra ikon til fan: Rossi tager afsked med Fiorentina La Liga Skade til Cubarsí bekymrer både Spanien og Barça Serie A Fejl på fejl: Maignan risikerer at miste stor kontrakt Serie A Kan defibrillatoren fjernes? Bove håber stadig