Superliga

Brøndbys Frederik Birk efter 2-2 i Vejle: Det irriterer mig

Brøndbys Frederik Birk efter 2-2 i Vejle:  Det irriterer mig
Foto: Frederik Birk / Brøndby, brondby.com

Brøndby måtte nøjes med ét point i forårets første udebanekamp, da de spillede 2-2 mod Vejle Boldklub i 19. runde af 3F Superligaen.

Trods to mål af Yuito Suzuki midt i anden halvleg formåede Brøndby ikke at holde føringen, og et sent straffespark sikrede Vejle det ene point.

Første halvleg var en taktisk affære uden de store chancer. Brøndby dominerede boldbesiddelsen, mens Vejle lurede på omstillinger, men ingen af holdene formåede at skabe de afgørende muligheder, og pausestillingen var 0-0.

Efter pausen kom der dog for alvor gang i målscoringen.

Fem minutter inde i anden halvleg sendte German Onugkha hjemmeholdet i front med et kraftfuldt hovedstød, som Thomas Mikkelsen i Brøndby-målet var chanceløs på.

Brøndby svarede dog hurtigt igen. Efter en times spil fandt Noah Nartey en fri Yuito Suzuki i det lille felt, og japaneren udlignede sikkert.

Kun fem minutter senere var Suzuki på pletten igen – denne gang med en flot afslutning fra kanten af feltet, der passerede Vejles målmand Igor Vekic og bragte Brøndby foran 2-1.

Stort underskud i Brøndby IF

Læs også: Stort underskud i Brøndby IF

Frederik Birk: “Vi kunne have spillet skarpere”

Brøndby måtte nøjes med ét point i Nørreskoven efter en 2-2-kamp mod Vejle, og cheftræner Frederik Birk var ikke tilfreds med præstationen.

“Det er klart, det er en skuffelse. Vi havde sat næsen op efter at skulle have tre point med herovre fra. Det giver sig selv. Det evner vi ikke at få gjort i dag, og vi evner heller ikke helt at få leveret en præstation hvor der er stor nok forskel og vi helt får trykket den af som vi gerne ville. Noget af luften på den der ild og energi vi gerne vil have, bliver taget lidt ud af at de står lavt, men jeg syntes godt vi kunne have spillet det skarpere,” sagde Birk efter kampen til Brøndby TV.

Brøndby var bagud 0-1, men vendte kampen med to mål af Yuito Suzuki, der bragte de blå-gule foran 2-1. Ifølge Birk havde holdet kampen under kontrol indtil det afgørende straffespark til Vejle:

“Der dominerer vi kampen og får også sat de to mål ind. Der syntes jeg vi er i total kontrol. Indtil det straffespark, og jeg vil faktisk sige da de får tildelt det straffespark syntes jeg jo ikke, at det er meget de har haft at gøre oppe i vores ende, men de var effektive til 2-2”

På trods af en solid Brøndby-periode var Vejle kyniske, hvilket frustrerede Birk:

“Det irriterer mig selvfølgelig. Vi havde muligheden for at spille en meget professionel sidste del af kampen, men jeg må også kreditere Vejle.
De var kliniske til 0-1 og 2-2, og til sidst får de sat et par løbere ind som gør, at de også spiller deres chance til sidst og sætter tryk på os. Heldigvis får vi en god redning fra ‘Den Gamle’ (Thomas Mikkelsen, red.) ned i målet som sørger får, at vi får et point til sidst”

Brøndby må nu se frem mod næste opgave, hvor de skal finde den skarphed, der manglede i Nørreskoven, hvis de vil holde sig i toppen af Superligaen.

Vejle jagter comeback mod FC Nordsjælland: “Alle kampe er små finaler”

Læs også: Vejle jagter comeback mod FC Nordsjælland: “Alle kampe er små finaler”

Daniel Wass forlænger kontrakten med Brøndby IF

Læs også: Daniel Wass forlænger kontrakten med Brøndby IF

Seneste nyheder

Se flere nyheder