Serie A Vrede i Rom: Mourinho og co. nægtede at tale med pressen Foto: Jonathan Moscrop/Getty Images Af K. Christensen 8. januar 2024 AS Roma José Mourinho Der var udbredt vrede hos AS Roma efter søndagens kamp mod Atalanta, som endte med en pointdeling. José Mourinho har altid været kendt for at være en ilter og livlig herre. Selvom han er rundet de 60 år, betyder det ikke, at han har lagt dette fra sig. Det var tydeligt at se, da AS Roma søndag tørnede sammen med Atalanta i Serie A. Her var den portugisiske manager nemlig alt andet end rolig på sidelinjen. Tværtimod tøvede han ikke med at vise, at han var meget frustreret over, hvad han kunne se på banen. Flere gange var han meget aktiv på sidelinjen, hvor han både råbte og gestikulerede til sine spillere. Til sidst fik det konsekvenser for ham, da han to gange blev idømt to gule kort. Måske man skulle tro, at det havde lagt en dæmper på ham, men det var ikke tilfældet. Derimod fortsatte det store raseri efter 1-1-kampen. Flere italienske medier har afsløret, at Mourinho besluttede sig for helt at droppe det efterfølgende pressemøde. I stedet for at dukke op til dette, valgte han simpelthen at forlade det olympiske stadion i Rom lige efter kampen. Men han var ikke den eneste, der ikke havde den store lyst til at tale med pressen. Derimod endte det ifølge bold.dk med at være et decideret boykot fra Romas side. Derfor var der heller ikke nogen af klubbens spillere, der var til rådighed efter kampen. Til DAZN forklarede klubbens pressechef, at hverken spillere, trænere eller andre ville stille op til interview. Det er værd at nævne, at det bestemt ikke var Romas bedste kamp i denne sæson. Efter blot otte minutter formåede Atalanta at bringe sig i front, men senere blev kampen udlignet af Paulo Dybala fra straffesparkspletten. Læs også: Ranieri: Glem Champions League med Roma Læs også: Ranieri overvejer dobbelt-angreb: Roma jagter mål og Europa med Shomurodov og Dovbyk Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt