Tudors Juve: Høj intensitet, lav effektivitet

Juventus er under forvandling.

De første 180 minutter med Igor Tudor på trænerbænken har afsløret en markant ændring i både spillestil og mentalitet – væk er Thiago Mottas afdæmpede tilgang, og ind er kommet en Juve, der bider sig fast fra første minut. Men selvom intensiteten er steget, halter effektiviteten fortsat efter. Holdet skaber stadig for få chancer og scorer for lidt i forhold til spillets billede. For Juventus betyder det, at man nok er på rette vej – men stadig langt fra målet.

Det mest iøjnefaldende under Tudor er det aggressive kampbillede. Både mod Genoa og især mod Roma pressede Juventus højt, intenst og med en ny vertikalitet i spillet. I kampens første 15 minutter på Stadio Olimpico havde de en boldbesiddelse på hele 85,7% – ikke kun i midtzonen, men med direkte spil frem mod målet. I modsætning til Mottas mere stillestående kontrolspil, søger Tudor at dominere med tempo og risikovillighed.

Særligt i defensiven har man set ændringer: høj bagkæde, og to af tre midterforsvarere – Kalulu og Kelly – presser højt og deltager aktivt i offensiven. I situationen omkring Locatellis mål var hele seks Juve-spillere i Romas felt – et billede på den nye offensive filosofi.

Flere spillere virker også revitaliserede. Kenan Yildiz, tidligere fanget på venstrekanten, er nu centralt involveret og allerede afgørende mod Genoa. Nico Gonzalez ligner ligeledes en spiller med fornyet energi. Og holdet knækker ikke psykisk ved modgang – en velkommen forandring fra tidligere, hvor én negativ hændelse ofte betød kollektiv kollaps.

Trods den øgede intensitet omsættes dominansen ikke til chancer og mål. Mod Genoa havde Juve blot 0,37 expected goals (xG) – og det endda kun efter Weahs gigantiske chance i slutfasen. Mod Roma: 0,67 xG. Det betyder reelt, at holdet kun har præsteret én god scoringsmulighed over to hele kampe. Det er bekymrende for en klub med Juves ambitioner og offensive talentmasse.

“Cattiveria” – den italienske fodboldverden bruger ordet om den målrettede skarphed i afslutningsspillet – er i underskud. Tudor må arbejde med sine angribere og offensive midtbanefolk, så de bliver mere kyniske foran mål.

Også dødboldsituationer fortsætter med at plage Juventus. Syv mål er indkasseret på dødbolde i denne sæson, senest under Tudor, selv med numerisk overtal i feltet. Det er et vedvarende problem, der endnu ikke er løst med det nye trænerskifte.

Endelig er bidraget fra indskifterne bekymrende lavt. Mod Genoa leverede Weah og Conceição ikke meget, og mod Roma gjorde Koopmeiners, Kolo Muani og Cambiaso heller ikke indtryk. Kolo Muani havde kun 9 boldberøringer og tabte 80% af sine dueller på blot 22 minutter.

Tudors Juventus har allerede ændret sig markant i udtryk, intensitet og tilgang – og det er positivt. Holdet virker mere levende, mere beslutsomt og mentalt stærkere. Men boldbesiddelse og pres alene vinder ikke kampe. Juventus skal nu omsætte denne energi til farlige chancer og mål – ellers risikerer forvandlingen at blive kosmetisk i stedet for konkurrencemæssigt afgørende.

Tudor har sat holdet på den rigtige vej, som han selv sagde. Men vejen er lang, og skarpheden foran mål skal findes, hvis Juventus vil tilbage til toppen – hvor klubben mener, den hører til.