Serie A

Totti ser sig selv i Roma-stjerne

Dybala
Foto: Paulo Dybala / Getty Images

Paulo Dybala stortrives i Roma, og nu sammenligner legendariske Francesco Totti så argentineren med Totti selv.

Roma-legenden Francesco Totti har altid haft et skarpt øje for talent, og ifølge ham er Paulo Dybala i øjeblikket den bedste spiller i Serie A.

Den argentinske stjerne har været afgørende for Giallorossi i denne sæson og leveret vigtige præstationer i både Serie A og Europa League.

Siden han kom til Roma for to sæsoner siden, har Dybala været en af holdets største profiler.

I de seneste uger har han skinnet mod Monza og Venezia, mens han også scorede to mål mod Parma sent i 2024.

I Europa League var han den store helt, da han sikrede avancement med to afgørende træffere mod portugisiske Porto i playoffrunden.

I denne sæson har han samlet set scoret otte mål og lavet fire assists på tværs af alle turneringer, mens han i sidste sæson scorede 13 mål og lagde op til ni i ligaen.

Dette gør han trods tilbagevendende muskelskader, hvilket kun understreger hans utrolige evner.

I et interview med Viva el Fútbol, gengivet af Tutto Mercato Web, forklarer Totti endvidere, at han ser ganske meget af sig selv i den argentinske Roma-stjerne:

“Han er den spiller, der minder mest om mig i dag, og jeg har svært ved at finde andre i Serie A, der kan sammenlignes. Paulo er et sandt talent – ikke kun i Italien. I min tid var der mange, i dag er der måske 5-6 spillere på verdensplan som ham. En af dem er (Lamine, red.) Yamal.”

Ranieri: Et år mere med mig ville være spild

Læs også: Ranieri: Et år mere med mig ville være spild

Totti ser Dybala som sjældent talent

Den tidligere Roma-kaptajn tøver ikke med at kåre Dybala som den bedste spiller i ligaen:

“I Serie A er han den bedste, men der er for få af hans type i Italien. Engang spillede folk som (Pep, red.) Guardiola og (Roberto, red.) Baggio for Brescia – i dag kender folk ikke engang deres navne.”

På trods af sine skader har Dybala stadig niveauet til at være afgørende for Roma, og hvis han kan holde sig fit, kan han blive nøglen til klubbens Champions League-jagt og succes i Europa League.

Ranieri: Glem Champions League med Roma

Læs også: Ranieri: Glem Champions League med Roma

Ranieri overvejer dobbelt-angreb: Roma jagter mål og Europa med Shomurodov og Dovbyk

Læs også: Ranieri overvejer dobbelt-angreb: Roma jagter mål og Europa med Shomurodov og Dovbyk

Seneste nyheder

Se flere nyheder