Serie A Tidligere cheftræner Nenad Bjelica: Inter sikrer sig stor spiller i Petar Sučić Foto: Petar Sučić / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 10. februar 2025 Dinamo Zagreb Inter Milan Nenad Bjelica Petar Sucic Transferrygter Spørger man en tidligere cheftræner, kan Inter-fans godt glæde sig til mødet med midtbanemanden Petar Sučić, som ifølge italienske medier mandag skriver kontrakt med den italienske storklub i en handel, der færdiggøres til sommer. Internazionale har ifølge Nenad Bjelica sikret sig en moderne spiller med motor, alsidighed og målnæse i form af Petar Sučić, der af italienske medier meldes på plads i Inter mandag, hvis ellers lægetjekket forløber planmæssigt. Petar Sučić, den 21-årige kroatiske midtbanespiller, kommer således til Milano op til næste sæson med store forventninger, og hvis man spørger Nenad Bjelica, kan han vise sig at blive en sand guldfugl på Stadio Giuseppe Meazza. Den tidligere Dinamo Zagreb-træner havde nemlig Sučić under sine vinger i en kort periode i 2024, men trods det korte samarbejde er den 53-årige kroat, der i slutningen af 2023 og foråret af 2024 stod i spidsen for Union Berlin, ikke i tvivl om midtbanespillerens kvaliteter. “Han løber, løber og stopper aldrig. Han dækker mindst 13 kilometer per kamp og kan spille overalt på midtbanen,” fortæller Bjelica ifølge Gazzetta dello Sport, der beskriver Sučić som en moderne boks-til-boks-spiller, der både kan diktere spillet, lave løb i feltet og bidrage med mål. Inter har ifølge Gazzetta dello Sport sikret sig Sučić for omkring 120 millioner danske kroner inklusive bonusser, hvilket ifølge Bjelica er en stærk handel i dagens marked. “I betragtning af de priser, vi ser for centrale midtbanespillere, er det en rigtig god investering. Han er en 10 ud af 10 både som spiller og person. Jeg havde ham kun i otte kampe, men han var afgørende. Da han blev skadet, begyndte vi at tabe eller spille uafgjort,” forklarer den kroatiske træner. Sučić har flere egenskaber, som gør ham spændende for Inter-fansene – han bringer således balance til midtbanen, kan spille både som dyb playmaker og mere offensiv mezzala og har en naturlig evne til at komme i feltet. “Han scorede tre mål under mig, heraf to i Champions League mod Monaco og Slovan Bratislava,” siger Bjelica og fremhæver hans evne til at bidrage offensivt. 🚨⚫️🔵 Petar Sucić to Inter, here we go! Agreement reached tonight with Dinamo Zagreb for Croatian midfielder, contracts ready.Inter will pay €14m fixed fee plus €2m add-ons and sell-on clause.Medical tests in Milano later this week.Sucić will stay at Dinamo until June. pic.twitter.com/jdZpUsIzpk— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) February 2, 2025 Mange vil måske søge at sammenligne ham med en tidligere Inter-profil, der ligeledes har kroatisk pas, nemlig Marcelo Brozović, men Bjelica mener, at Sučić har et andet udtryk at byde på. “De har nogle ligheder, men Sučić er langt mere offensiv og har en bedre målnæse. Han kan score på mange måder, især når han kommer bagfra i banen og bryder ind i feltet,” påpeger han. Læs også: Lucca også i Romas sigtekorn – scorer som Batistuta Ud over sine spillemæssige kvaliteter har Sučić også en mentalitet, der gør ham til en ideel spiller for et storhold som Inter. Bjelica deler således en anekdote fra november 2024, hvor Sučić blev udvist efter en halv time i en landskamp for Kroatien. “Han blev hos landsholdet alligevel. Da jeg ringede til ham mandag og spurgte, om han var klar til at starte for os igen, svarede han bare: ‘Hvad skulle problemet være? Jeg spiller, og vi vinder.’“ Inter har altså fået fingrene i en midtbanespiller med både fysik, teknik og en vindermentalitet, og vis Sučić kan leve op til potentialet, kan han vise sig at blive et stort aktiv for Inter, hvor han altså vil slutte sig til efter denne sæson. Læs også: Castro klar til at følge i Lautaros fodspor Læs også: Atlético vil bruge landsholdskammerater i jagt på Chelsea-stjerne Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo Serie A Lucca også i Romas sigtekorn – scorer som Batistuta Serie A Fra ikon til fan: Rossi tager afsked med Fiorentina La Liga Skade til Cubarsí bekymrer både Spanien og Barça Serie A Fejl på fejl: Maignan risikerer at miste stor kontrakt Serie A Kan defibrillatoren fjernes? Bove håber stadig