Serie A Gigantisk fraværskrise i Serie A-klub: Mangler et helt hold Foto: Monza / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 24. februar 2025 AS Roma Monza Monza kæmper for overlevelse i Serie A i denne sæson, men mandag er klubben hårdt ramt og må undvære et helt fodboldhold til et opgør mod Roma. AC Monza står over for en ganske enorm udfordring forud for mandagens kamp mod AS Roma. Her må træner Alessandro Nesta nemlig undvære intet mindre end 11 spillere, ja, nok til at sætte et helt fodboldhold. Skader og karantæner har således ramt holdet hårdt, hvilket betyder, at han næsten er tvunget til at stille med en startopstilling uden mange af sine foretrukne valg. De seneste spillere til at blive tilføjet til skadeslisten er således Samuele Birindelli, der sidder ude med hovedtraume med sting, Gaetano Castrovilli, der har pådraget sig en forstuvning, Gianluca Caprari, der døjer med en muskelskade, Omari Forson, der ligesom Castrovilli har en forstuvning, og Danilo D’Ambrosio, der er ramt træthed. Dertil kommer så også erfarne Armando Izzo, der er ude med karantæne. Med så mange fravær er Nesta nødt til at træffe svære valg i defensiven, hvor der er tvivl om, hvem der skal starte mellem Stefan Leković og Tomás Palacios. På midtbanen kæmper Patrick Ciurria og Kevin Zeroli om en startplads, mens Dany Mota sandsynligvis vil starte i angrebet foran Keita Baldé, der endnu ikke er i topform. Læs også: Ranieri: Et år mere med mig ville være spild Monza møder formstærkt Roma-hold Det bliver en svær opgave for Monza mod et formstærkt Roma-hold, der anført af en velspillende Paulo Dybala har fået stabiliseret spillet under Claudio Ranieri, og med så mange nøglespillere ude kræver det en ekstraordinær indsats, hvis de skal få point med hjem fra Stadio Olimpico. Alessandro Nesta blev for ganske nylig genansat i Monza, efter den italienske forsvarslegende ellers tidligere på sæsonen var blevet fyret, men heller ikke afløser Salvatore Bocchetti kunne få Monza-skuden på ret køl, hvorfor Nesta altså blev hentet ind igen. Læs også: Ranieri: Glem Champions League med Roma Læs også: Ranieri overvejer dobbelt-angreb: Roma jagter mål og Europa med Shomurodov og Dovbyk Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt