Serie A Kean får grønt lys til comeback Foto: Moise Kean / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 3. marts 2025 Fiorentina Moise Kean Moise Kean er endelig meldt klar igen ovenpå sin uhyggelige hovedskade forleden. Gode nyheder for Fiorentina, der står over for en vigtig uge med to svære udekampe. Moise Kean har nemlig fået klarmelding fra lægestaben og kan allerede være med i truppen til torsdagens Conference League-opgør mod græske Panathinaikos. Den italienske angriber har været ude siden 23. februar, hvor han pådrog sig en hjernerystelse i kampen mod Hellas Verona. Skaden tvang ham til at sidde over i den seneste Serie A-kamp mod Lecce, men Fiorentina kan nu glæde sig over at have en vigtig offensiv brik tilbage. Klubben har bekræftet, at Kean mandag gennemgik en række kliniske og instrumentelle tests, der viste positive resultater. Fiorentina har således udsendt en officiel meddelelse: “Mandag morgen gennemgik Moise Kean de planlagte kliniske og instrumentelle undersøgelser efter den hjernerystelse, han pådrog sig i kampen mod Hellas Verona. Testresultaterne var positive, og spilleren kan genoptage normal træning og kampaktivitet.” Læs også: Fiorentina kæmper for at holde på Kean Moise Kean-comeback vigtigt for Fiorentina Dermed kan Kean potentielt være med allerede i torsdagens vigtige kamp mod Panathinaikos, hvor Fiorentina skal forsøge at tage et skridt tættere på kvartfinalerne i Conference League. Efter europæisk fodbold venter endnu en stor test for træner Raffaele Palladino og hans mandskab. Søndag gælder det et opgør mod Napoli på Stadio Diego Armando Maradona, hvor Fiorentina fortsat kæmper for at sikre sig en topplacering i Serie A. Keans comeback giver Palladino flere offensive muligheder, og med både europæisk succes og en stærk slutspurt i Serie A for øje, er hans tilbagevenden en vigtig nyhed for La Viola. Læs også: Fagioli bryder tavsheden: “Jeg har gennemgået ydmygelser” Læs også: Fiorentina fortsætter imponerende europæisk togt Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt