Serie A Lautaro Martínez slagtes efter Derby d’Italia: Fejl på rad og række Foto: Lautaro Martínez / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 17. februar 2025 Inter Milan Lautaro Martínez Lautaro Martínez havde bestemt ikke nogen god kamp mod Juventus søndag aften, og efterfølgende får Inter-stjernen kras kritik i italienske medier. Den argentinske Internazionale-stjerne, Lautaro Martínez, har haft en fremragende sæson for Inter, men hans problemer i de store kampe begynder at blive en bekymring. Nederlaget mod Juventus søndag understreger dog en bekymrende tendens: Den argentinske anfører skaber ganske vist chancer, men i de afgørende opgør mangler den sidste skarphed. Hans januar var forrygende – otte mål i otte kampe på tværs af alle turneringer – men februar har været en helt anden historie. Fire kampe uden mål, og mod Juventus brændte han to store chancer, der kunne have ændret kampens gang, og således får argentineren en ganske rærlig karakter i den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport, der giver Martínez kampens laveste karakter med den hårde dom: ”Den ene fejl efter den anden, og dem foran mål er alvorlige. Han kunne have ændret kampen, i stedet bidrog han til Inters nederlag. Det var bedst bare at udskifte ham,” skriver avisen således om Martínez’ kedelige indsats. Det er ikke første gang, han kæmper i de større opgør denne sæson, og indtil videre har han kun scoret mod Roma i topkampene, mens han er gået målløs fra møderne med Milan, Juventus, Atalanta, Lazio og Napoli. Det er dog ikke alene Lautaros ansvar, at Inter tabte mod Juve, for fraværet af Marcus Thuram, som blev siddende på bænken med en ankelskade, betød også, at Mehdi Taremi fik chancen fra start – men den iranske angriber imponerede heller ikke. Han havde således kun én afslutning og rørte bolden 19 gange, langt fra den indflydelse, Thuram normalt har, og da Thuram endelig kom ind, skabte han flere chancer end Taremi havde gjort hele kampen, mens franskmanden ovenikøbet fik lov at spille lidt mod lillebror Khéphren. Læs også: Castro klar til at følge i Lautaros fodspor Stort problem med offensiv bredde Samtidig understreger kampen en dybere problematik: Inters bænk bidrager ikke nok offensivt. Holdet har kun scoret seks mål fra indskiftere i denne Serie A-sæson, og kun to af dem har været afgørende – Denzel Dumfries scoring mod Monza og Marko Arnautović’ mål mod Fiorentina. Det gør det svært for Inzaghi at ændre kampbilledet, når de faste startere ikke leverer. Lautaro Martínez har dog tidligere vist, at han kan vende en svær periode til sin fordel. Han brød en måltørke i januar og bar Inter videre i Champions League med en hattrick i den afgørende gruppespilskamp. Nu får han en ny chance for at genfinde formen på lørdag mod Genoa, og Inzaghi har i det hele taget brug for, at sin anfører træder i karakter – for ellers kan problemerne for Inter hurtigt vokse sig større. Læs også: Argentina mister profiler før opgør mod Uruguay og Brasilien Læs også: Inter-mandskab har stor Bayern-erfaring Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Premier League Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo Serie A Lucca også i Romas sigtekorn – scorer som Batistuta Serie A Fra ikon til fan: Rossi tager afsked med Fiorentina La Liga Skade til Cubarsí bekymrer både Spanien og Barça Serie A Fejl på fejl: Maignan risikerer at miste stor kontrakt Serie A Kan defibrillatoren fjernes? Bove håber stadig