Serie A

Inter-chef Simone Inzaghi dybt utilfreds efter gedigent nederlag til Fiorentina

Foto: Simone Inzaghi / Getty Images
Foto: Simone Inzaghi / Getty Images

Inter-træner Simone Inzaghi lægger ikke fingrene imellem efter sit holds skuffende 3-0-nederlag mod Fiorentina torsdag aften.

På Stadio Artemio Franchi var der intet, han kunne tage med sig positivt, og han erkender åbent, at holdet fejlede på alle parametre.

“Vi manglede løb, beslutsomhed og vilje,” fortæller en tydeligt frustreret Inzaghi efter kampen.

“Vi var ikke i stand til at reagere, og anden halvleg var endda værre end den første. Det er mit ansvar.”

Trods skuffelsen nægter cheftræner Inzaghi at lade sig slå ud, og han minder således om, at Inter ikke havde tabt i fire måneder, og at de allerede om tre dage skal møde Fiorentina igen.

“Jeg vil ikke have nogen undskyldninger,” fastslår han.

På samme tid kunne han konstatere, at Napoli nu har skabt et lille hul i tabellen med tre point mere end Inter, men han ville ikke begynde at lave regnskaber.

“Kun arbejde kan få os tilbage på rette spor,” påpeger han, mens ingen spillere dog slipper for kritik.

“Teknisk set var vi for svage. Vi spillede bolden for langsomt, mens Fiorentina forsvarede sig godt. Efter deres 1-0-mål var vi ikke i stand til at reorganisere os,” forklarer italieneren.

Holdet forlader således Firenze med hovederne nede, men den 48-årige italiener påpeger, at der stadig er 15 kampe tilbage i den bedste italienske række, og derfor altså mange point at spille om.

Olympiakos-stopper gik i panik, da Fiorentina-spiller kollapsede

Læs også: Olympiakos-stopper gik i panik, da Fiorentina-spiller kollapsede

Hårdt arbejde vejen frem

Hvad angår enkeltspillere, fremhævede han Hakan Çalhanoğlu, som fortsat arbejder sig tilbage i form efter en skadespause.

“Jeg vil ikke analysere de enkelte præstationer for meget. Det var en dårlig kamp fra alle,” fortæller han ærligt.

Samtidig bemærker han, at flere spillere stadig kæmper med fysiske problemer:

(Mehdi, red.) Taremi har småproblemer, (Marko, red.) Arnautović bliver bedre, og (Joaquín, red.) Correa er ude.”

På trods af skuffelsen insisterer Inzaghi på, at han stadig tror på sit hold.

“Denne trup har givet mig mange glæder. Det er okay at være vred lige nu, men vi skal komme videre gennem hårdt arbejde. Der er stadig meget på spil.”

Det bliver nu op til Inzaghi og Co. at bevise, at torsdagens store nederlag i Firenze blot var et bump på vejen i deres jagt på mesterskabet

Inter-mandskab har stor Bayern-erfaring

Læs også: Inter-mandskab har stor Bayern-erfaring

Inzaghi savner Inter-anerkendelse

Læs også: Inzaghi savner Inter-anerkendelse

Seneste nyheder

Se flere nyheder