Serie A Kasseret Juve-midt tror på CL-kval med Fiorentina Foto: Nicolò Fagioli / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 5. marts 2025 Fiorentina Juventus Nicolò Fagioli Juves forhenværende stortalent Nicolò Fagioli har fået en fin start på sit lejeophold i Fiorentina, og italieneren tror på endda på CL-kval. Nicolò Fagioli viser stor ambition og selvtillid, mens han forsøger at spille sig til en nøglerolle hos Fiorentina, hvortil italieneren i januar ankom på en lejeaftale fra Juventus efter at være blevet vejet og fundet for let af Thiago Motta. Midtbanespilleren ser optimistisk på sæsonens muligheder og holder fast i, at holdet skal sigte højt. “Vi skal gå efter det største, og det betyder Champions League. Vi ved, det bliver svært, men vi må prøve. Selv Europa League ville dog være et flot mål,” fortæller han i et interview med Sky Sport. Efter sin ankomst til klubben har Fagioli følt sig godt modtaget af sine nye holdkammerater, hvilket han fremhæver som en afgørende faktor. “Der er en fantastisk gruppe her, og de har taget utroligt godt imod mig. Holdet er stærkt, og vi vil overvinde de svære øjeblikke sammen,” understreger han. Når det kommer til sin egen rolle på banen, har Fagioli allerede vist sig som en alsidig spiller. “Jeg startede som offensiv midtbanespiller i de første kampe, men nu spiller jeg mere centralt. Generelt beder Palladino mig om at give alt, uanset position. Jeg trives godt foran forsvaret i en midtbane med tre, men jeg har også haft det fint i en to-mandsmidtbane,” forklarer han. Læs også: Kolo og Vlahović flopper: Hvert mål i 2025 koster Juventus dyrt Fiorentina-chef imponerer Han roser også træner Raffaele Palladino for sin kommunikation og ledelsesstil. “Han taler meget individuelt med hver spiller, og det sætter jeg pris på. Han vil have det bedste ud af os og hjælper os med at forbedre os dagligt,” siger Fagioli, der virker fast besluttet på at bidrage til Fiorentinas ambitioner i denne sæson. Selvom Champions League virker som et ambitiøst mål, er Fagioli og resten af holdet klar til at kæmpe for at tage Fiorentina tilbage til europæisk topfodbold. Læs også: Juventus må undvære Vlahović mod Monza Læs også: Fiorentina kæmper for at holde på Kean Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt