Serie A Eduardo Bove fik hjertestop – i aften spilles kampen færdig Foto: Edoardo Bove / Getty Images Af Nicolai Pedersen 6. februar 2025 Eduardo Bove Fiorentina Inter Milan Når Fiorentina og Inter i aften genoptager deres afbrudte Serie A-kamp fra 1. december, bliver det under helt særlige omstændigheder. Opgøret blev dengang afbrudt, da Eduardo Bove faldt om med hjertestop på banen – en uhyggelig hændelse, der sendte chokbølger gennem italiensk fodbold. Den 22-årige midtbanespiller fik efterfølgende indopereret en pacemaker (ICD-enhed), præcis som Christian Eriksen, hvilket betyder, at han ikke længere kan spille professionel fodbold i Italien. Kampen genoptages i det 17. minut ved et indkast, og stillingen forbliver 0-0, da der ikke blev scoret i den oprindelige kamp. Men særlige regler gør aftenens opgør til en ekstra udfordring for Fiorentina. Ifølge det italienske fodboldforbund må kun de spillere, der var registreret i truppen på kampdagen i december, bruges i aftenens opgør. Det rammer hjemmeholdet hårdt, da klubben i januar har solgt otte spillere og hentet fem nye, som altså ikke kan deltage. Det betyder, at Fiorentina kun har 14 spillere til rådighed, og derfor må træner Raffaele Palladino tage akademispillere med på bænken. “Jeg er sikker på, at gutterne vil gøre en god indsats og skabe problemer for Inter,” udtaler Palladino. Læs også: Inter i modvind i sæsonens slutspurt Bove skal fortsætte karrieren i et andet land end Italien Inter er også ramt af reglerne, men i mindre grad – de må undvære deres januar-tilgang Nicola Zalewski. Selvom Eduardo Bove ikke kan spille, vil han være en del af Fiorentinas trup i aften. Han er fortsat tæt knyttet til holdet, og træner Palladino forventer, at han sidder på bænken sammen med resten af staben. Bove, der er udlejet fra Roma, arbejder nu på at genoptræne med håbet om at kunne fortsætte sin karriere – dog i et andet land, da han ikke må spille i Serie A med en ICD-enhed. For Fiorentina og Inter bliver det en intens uge, da de to hold mødes igen om blot fem dage, denne gang i Milano. Læs også: Fiorentina kæmper for at holde på Kean Læs også: Skadet Thuram skaber krise i Inters angreb Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt