Serie A

Bologna kan blive det nye Atalanta

Bologna Vincenzo Italiano
Foto: Vincenzo Italiano / Getty Images

Efter Vincenzo Italianos ansættelse fortsætter Bologna med at imponere, og klubben har potentiale til at følge i Atalantas fodspor.

Da Vincenzo Italiano overtog roret i Bologna efter Thiago Motta, var der mange skeptikere.

Motta havde ført klubben til Champions League, og opgaven syntes næsten umulig at overgå, men ni måneder senere står det klart, at Italiano ikke bare har holdt niveauet – han har hævet det.

Med en klar spillestil, dynamisk fodbold og en trup, der spiller med glæde og selvtillid, er Bologna blevet et af de mest spændende hold i Serie A.

Senest gik det ud over Milan, der blev sat til vægs af Bolognas aggressivitet, bevægelighed og velorganiserede spil, Bolognas første hjemmesejr over storklubben i mere end 20 år, en sejr der fik byens borgmester til at stikke til den norditalienske storklub.

Det var endnu en sejr for Italianos filosofi: Offensivt, tempofyldt og modigt fodbold.

I Champions League har han vist, at han kan måle sig med de bedste, senest med en sejr over Borussia Dortmund.

I Serie A er Bologna forbi både Fiorentina og Roma, og i Coppa Italia venter en semifinale mod Empoli – en turnering, hvor Italiano allerede har vist sit værd med tre finaler på tre år i Fiorentina.

Sammenligningen med Thiago Motta er uundgåelig, for Motta blev set som en kommende toptræner, mens Italianos ansættelse blev betragtet som en satsning.

Men forskellen ses tydeligt på banen, Bolognas spillere udstråler selvtillid og spiller med en energi, der smitter.

Der er en følelse af frihed i spillet – en kombination af disciplin og glæde, som er blevet Italianos kendetegn.

Castro klar til at følge i Lautaros fodspor

Læs også: Castro klar til at følge i Lautaros fodspor

Bologna udvikler sig positivt

Italiano er kommet til Bologna uden store eksperimenter eller taktiske revolutioner, og i stedet har han bygget videre på det fundament, der var, og skabt et spil, som både er attraktivt og effektivt.

Hans filosofi er simpel: Udvikling sker gennem spillets kvalitet.

Det har resulteret i gennembrud for spillere som Santiago Castro, Benja Domínguez og danske Jens Odgaard, der alle har taget store skridt under hans ledelse.

Defensivt er Bologna også blevet stærkere, hvilket viser, at Italiano har lært af sine tidligere erfaringer, men intet af dette sker tilfældigt.

Klubbens sportsdirektør, Giovanni Sartori, har set potentialet i Italiano og tror på, at han kan udvikle Bologna til en ny Atalanta – en klub, der spiller seværdigt fodbold, men også konkurrerer i toppen.

Projektet er stadig i sin begyndelse, men med den rette udvikling kan Bologna meget vel blive Serie A’s næste store succeshistorie.

Odgaard har fået sit helt store gennembrud i Bologna

Læs også: Odgaard har fået sit helt store gennembrud i Bologna

Borgmester i Bologna stikker til Milan efter forløsende sejr

Læs også: Borgmester i Bologna stikker til Milan efter forløsende sejr

Seneste nyheder

Se flere nyheder