Premier League

Tyrkisk ungdomstræner storroser Newcastle-indkøbet Baran Yıldız: Et røverkøb

Foto: Newcastle United / Getty Images
Foto: Newcastle United / Getty Images

Selvom unge tyrkiske Baran Yıldız endnu ikke har fået seniordebut, valgte Newcastle United i slutningen af transfervinduet at hente den 18-årige tyrker, og ifølge en nu tidligere træner kan det vise sig at være et regulært røverkøb.

Newcastle United valgte at holde lav profil i januars transfervindue, men klubbens investering i den 18-årige tyrkiske midtbanespiller Baran Yıldız kan vise sig at være en klog langsigtet satsning.

Den unge spiller blev hentet fra Gençlerbirliği for et beskedent beløb – angiveligt maksimalt 22 millioner danske kroner afhængigt af bonusser – hvilket gør ham til endnu en low-risk, high-reward-signing i Newcastle-projektet.

Ifølge Gençlerbirliğis ungdomstræner, Adnan Özcan, har Newcastle gjort et “meget smart træk.”

“Baran blev solgt for en meget lav sum i forhold til Newcastles størrelse. Givet hans potentiale er han bestemt meget mere værd,” fortæller Özcan til Chronicle Live.

Yıldız, der primært spiller som en dynamisk otter, blev også fulgt af tyrkiske storklubber som Galatasaray.

Newcastle handlede dog hurtigt for at sikre sig ham, ligesom de tidligere har gjort med andre unge talenter som den georgiske midtbanespiller Vakhtang Salia, der til sommer tilslutter sig den nordengelske klub.

Özcan beskriver Yıldız som en hårdtarbejdende og teknisk dygtig spiller med en aggressiv spillestil, især i det defensive arbejde.

Han fremhæver også midtbanespillerens intelligens og positionering, men understreger, at han stadig skal udvikle sin fysiske styrke og atletiske formåen.

“Det gode er, at han selv er bevidst om dette og har viljen og mentaliteten til at arbejde hårdt på det,” siger Özcan.

Guimarães jagtes af Barcelona og Arsenal

Læs også: Guimarães jagtes af Barcelona og Arsenal

Del af ændret indkøbsstrategi

Newcastle har de seneste år ændret sin strategi og fokuserer i højere grad på unge, undervurderede talenter, som kan udvikles til at blive topniveau-spillere.

Sportsdirektør Paul Mitchell har talt om vigtigheden af at finde “undervurderede talenter i en bestemt aldersprofil,” og Eddie Howe har ligeledes understreget behovet for at opdage og udvikle “uslebne diamanter.”

Yıldız har stadig lang vej til Premier League-niveau, men Newcastle har set noget særligt i ham – ligesom Gençlerbirliği tidligere gjorde med Arda Güler, der først blev opdaget af Fenerbahçe og senere solgt til Real Madrid for omtrent 150 millioner danske kroner.

For Yıldız bliver det nu et spørgsmål om tid, tålmodighed og hårdt arbejde, men ifølge Özcan er den unge midtbanespiller dog mere end klar til udfordringen:

“Han er ekstremt begejstret for denne mulighed og ved, hvor stor en chance det er. Hans mål er at blive på dette niveau og til sidst spille sig ind på førsteholdet.”

Isak afviser forhandlinger – fokus er på Newcastle

Læs også: Isak afviser forhandlinger – fokus er på Newcastle

Isak efter historisk trofæ: Det er kun starten

Læs også: Isak efter historisk trofæ: Det er kun starten

Seneste nyheder

Se flere nyheder