Premier League

Tidligere United-træner: Derfor gik United med Rasmus Højlund over Harry Kane

Rasmus Højlund
Foto: Rasmus Højlund / Getty Images

Manchester United har haft en sæson præget af skuffelser, og en af de mest omdiskuterede beslutninger sidste sommer var købet af Rasmus Højlund.

Nu afslører klubbens tidligere angrebstræner, Benni McCarthy, hvorfor valget faldt på den unge dansker frem for etablerede topscorere som Harry Kane, Kolo Muani og Victor Osimhen.

Ifølge McCarthy var det ikke et spørgsmål om kvalitet, men økonomi.

“Harry Kane var nummer ét på vores liste,” fortæller McCarthy til Ladbrokes ifølge Evening Standard.

“Men fordi han skulle væk fra Tottenham, blev der smidt ekstra millioner på prisskiltet. For en 30-årig spiller vurderede klubben, at det ikke var klogt.”

I stedet blev valget Rasmus Højlund, der på daværende tidspunkt var en 20-årig angriber med et enormt potentiale, men uden den samme umiddelbare målfarlighed som Kane.

Beslutningen har vist sig kostbar for United, da holdet har kæmpet offensivt, mens Kane har været en målmaskine i Bayern München.

Den engelske landsholdsanfører har scoret 73 mål i 76 kampe for den tyske gigant siden sit skifte, mens Højlund blot har nettet to gange i Premier League i denne sæson.

Leverkusen-profil i åben flirt med Barcelona

Læs også: Leverkusen-profil i åben flirt med Barcelona

McCarthy ville have haft begge to

McCarthy mener, at klubben burde have fundet en måde at hente begge angribere på.

“Det ville have været det bedste for Rasmus, hvis han havde haft en som Kane involveret,” siger han og understreger, at Kane havde været Erik ten Hags foretrukne valg.

“Højlund havde hele pakken,” siger McCarthy.

Victor Osimhen og Kolo Muani var også højt på Uniteds ønskeliste, men klubben valgte i sidste ende at fokusere på en langsigtet investering i Højlund frem for en umiddelbar målgaranti.

Højlund har dog vist lovende takter i Champions League og har scoret flere vigtige mål i turneringen.

Men spørgsmålet blandt United-fansene er stadig, om klubben begik en fejl ved at fravælge en erfaren angriber, der kunne have sikret mål her og nu.

Guimarães jagtes af Barcelona og Arsenal

Læs også: Guimarães jagtes af Barcelona og Arsenal

Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo

Læs også: Fernandes lærte straffesparkets kunst af Serie A-legende – ikke Ronaldo

Seneste nyheder

Se flere nyheder