Premier League Sandro Tonali åbner op om sin spilafhængighed Foto: Sandro Tonali / Getty Images Af Nicolai Pedersen 26. februar 2025 Newcastle United Sandro Tonali Sandro Tonali har for første gang givet et ærligt og dybdegående interview om sin spilleafhængighed, der i 2023 førte til en 10-måneders karantæne. I et interview med La Repubblica fortæller Newcastle United-midtbanespilleren, hvordan han måtte gennemgå en intens mental helingsproces for at komme tilbage på rette spor. Tonali, der nu har spillet 31 kampe og scoret tre mål for Newcastle siden sin tilbagevenden, beskriver sin rejse som en total forvandling: “Nej, det er ikke en overdrivelse at tale om et før og et efter. Min livsstil var negativ. Jeg lukkede mig inde og distancerede mig fra dem, der elsker mig. I dag er jeg heldigvis en anden.” Vis dette opslag på Instagram Et opslag delt af Sandro Tonali (@sandrotonali) Den 24-årige italiener afslører, at han ikke kunne tage nogen former for medicin under sin helingsproces, da 95% af potentielle recepter ville kunne udløse en dopingkarantæne. Derfor var han nødt til at gennemgå en ren mental kamp med hjælp fra en psykolog og psykiater. “De første to måneder var jeg afskåret fra alt. Men da jeg vendte tilbage til livet og begyndte at træne hver dag uden at spille kampe, forstod jeg, at jeg måtte betale prisen for det, jeg havde gjort.” Læs også: Eddie Howe tilbage på sidelinjen – men stadig ikke helt på toppen Startede i en ung alder Tonali fortæller, at hans spilafhængighed begyndte i en ung alder og blev forværret af, at alt foregik online: “Det blev en vane, da jeg var 17-18 år. Fordi det var online, var det nemt at skjule. Jeg lukkede mig inde i min egen boble.” Han indrømmer, at han aldrig rigtigt følte, at han havde et problem: “Når man befinder sig i den situation, er det svært at spørge sig selv, om man er syg. Man vil altid sige nej, selv når det ikke er sandt. Man skjuler det for sig selv.” På vej væk fra Newcastle? På trods af sin vigtige rolle i Newcastle kan Tonali være på vej væk til sommer. Manchester City er ifølge Gianluca Di Marzio interesserede i ham, da Pep Guardiola ønsker at styrke midtbanen med en ny nummer 8. Med Kevin De Bruynes fremtid usikker og mulige økonomiske restriktioner i Newcastle kan en Tonali-exit være lettere at acceptere end et salg af Alexander Isak eller Bruno Guimarães. Også Real Madrid og flere Serie A-klubber nævnes som mulige destinationer. For nu er Tonali dog fokuseret på sin genopstandelse i Newcastle, men sommerens transfervindue kan meget vel byde på et nyt kapitel i hans karriere. Læs også: Howe tilbage i trænerstolen efter lungebetændelse Læs også: Howe tager ingen chancer efter indlæggelse Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt