Premier League Newcastle jagter den billige Premier League-bomber Jean-Philippe Mateta Foto: Jean-Philippe Mateta / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 12. februar 2025 Dean Huijsen Jean-Philippe Mateta Johan Bakayoko Newcastle United Transferrygter Newcastle United har for alvor sat gang i forberedelserne til sommerens transfervindue. The Magpies har haft talentspejdere ude i hele Europa for at identificere forstærkninger, og tre navne skiller sig særligt ud: Johan Bakayoko fra PSV Eindhoven, den 19-årige spansk midtstopper Dean Huijsen med en interessant frikøbsklausul, samt Crystal Palaces Jean-Philippe Mateta. Newcastle har længe haft et godt øje til Johan Bakayoko, den belgiske kantspiller, der har imponeret for PSV Eindhoven. Den 20-årige offensivspiller har leveret 10 mål og tre assists i 31 kampe denne sæson og anses som den ideelle spiller til Eddie Howes offensive system. Med Miguel Almirons skifte til Atlanta United har Newcastle brug for forstærkning på højrekanten. Prisen? Omkring £50 millioner, men Newcastle er ikke alene om interessen – både Liverpool og Juventus har tidligere haft øjnene på Bakayoko. Et andet navn, der har fanget Newcastle-ledelsens interesse, er den 19-årig spanske midtstopper Dean Huijsen, som blev hentet til Bournemouth fra Juventus sidste sommer for blot £12,6 millioner. Den 195 cm høje forsvarer har hurtigt tilpasset sig Premier League og har en frikøbsklausul på £55 millioner. Med Fabian Schär og Jamaal Lascelles’ kontrakter udløbende til sommer, ser Newcastle ham som en potentiel langsigtet løsning i midterforsvaret. Dog er både Real Madrid, Chelsea og Liverpool også opmærksomme på talentet, hvilket kan gøre konkurrencen hård. Newcastle har også rettet blikket mod Crystal Palaces Jean-Philippe Mateta. Den 27-årige franskmand har scoret 32 mål i 63 starter for The Eagles og kunne være en overkommelig transfermulighed til omkring £20 millioner – betydeligt billigere end nogle af de andre offensive profiler, Newcastle tidligere har været linket til. Mateta har allerede vist sin evne til at præstere i Premier League, og han var en af de spillere, der gjorde livet surt for Newcastle i sidste sæson, da Palace slog The Magpies 2-0 på Selhurst Park. Læs også: Eddie Howe tilbage på sidelinjen – men stadig ikke helt på toppen Presset af økonomiske regler Newcastle står fortsat over for økonomiske restriktioner grundet Profit and Sustainability Rules, PSR, og derfor arbejder sportsdirektør Paul Mitchell intensivt for at sikre de bedste handler til fornuftige priser. Eddie Howe har tidligere udtalt, at klubben har lavet sit forarbejde: “Vi ved præcis, hvilke positioner vi ønsker at forstærke. Vi er forberedte, så vi ikke mister overblikket over markedet.” Newcastle ser ud til at satse på en kombination af etableret Premier League-erfaring og unge profiler med højt potentiale, og med PSR i tankerne bliver det interessant at se, hvordan The Magpies manøvrerer i sommerens transfervindue – især med konkurrence fra storklubber som Liverpool og Chelsea. Læs også: Howe tilbage i trænerstolen efter lungebetændelse Læs også: Leverkusen nærmer sig aftale med Hertha-talent Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt