Premier League Ryan Giggs om Ruben Amorim: ‘Jeg tror, at tre eller fire transfervinduer er nødvendige’ Foto: Ryan Giggs / Getty Images Af Nicolai Pedersen 9. februar 2025 Manchester United Ruben Amorim Ryan Giggs Manchester United befinder sig i en af klubbens sværeste perioder i nyere tid, men Ryan Giggs mener, at Ruben Amorim er den rette mand til at bringe succes tilbage – hvis han får tid og opbakning. Ifølge United-legenden har klubben i et årti truffet dårlige beslutninger på transfermarkedet, og konsekvenserne af disse kan ikke fjernes med et snuptag. Amorim har arvet en trup, der er præget af mange års fejlrekruttering, og Giggs insisterer på, at det vil tage mindst tre til fire transfervinduer at rette op på skaderne. Amorim, der overtog jobbet i november, har allerede mærket presset fra fans og medier efter en blandet start. United havde en forfærdelig december, hvor de kun kunne glæde sig over en sejr mod Manchester City, og selvom de har vundet fire af de seneste fem kampe i alle turneringer, har det kun kastet én Premier League-sejr af sig. Holdet ligger langt fra toppen af ligaen og har stadig store udfordringer, både taktisk og mentalt. 🚨🚨🎙️| Ryan Giggs: “We’re in a bad place at the moment but, first of all, I have to say I actually really like the manager. Given a chance and given time, Amorim will bring success back.” pic.twitter.com/1uGZHDnRcn— centredevils. (@centredevils) February 9, 2025 “Som i enhver virksomhed skal rekrutteringen være rigtig, og det har den ikke været i de sidste ti år. Vi har bare truffet den ene dårlige beslutning efter den anden,” siger Giggs ifølge The Sun. “Nu handler det om, hvorvidt Ruben får de spillere, han har brug for, og den støtte og tid, han behøver. Hvis han får det, vil han bringe succes tilbage.” Læs også: Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Det tager tid at implementere taktikken Uniteds problemer rækker dog langt ud over trænerposten. Amorim har endnu ikke haft tid til at implementere sin taktik ordentligt, og truppen er ikke bygget til hans spillestil. Sommerens pre-season bliver derfor afgørende, men Giggs advarer mod at forvente mirakler på kort sigt. “Lige nu er vi langt, langt bagefter – men det kan vende hurtigt. Vi har prøvet at give managere lidt tid før, men nu har vi brug for mere. Jeg tror, at tre eller fire transfervinduer er nødvendige,” tilføjer han. Uniteds næste store test i Premier League bliver udekampen mod Tottenham den 16. februar. Indtil da handler det for Amorim og hans spillere om at overleve sæsonen, før klubben for alvor kan tage stilling til de næste skridt i genrejsningen af Manchester United. Læs også: Amorim: Manchester United kan stadig tiltrække spillere trods svær sæson Læs også: Finaleplads kan redde Uniteds fremtid Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt