Premier League Manchester City har transferplan klar for midtbanen Foto: Kevin de Bruyne / Getty Images Af Nicolai Pedersen 25. februar 2025 Florian Wirtz James McAtee Kevin De Bruyne Manchester City Pep Guardiola Transferrygter Manchester City forbereder sig på en fremtid uden Kevin De Bruyne, og klubben har angiveligt udtænkt en plan for at sikre sig en værdig afløser. Ifølge rapporter er Pep Guardiolas mandskab stærkt interesseret i Bayer Leverkusens Florian Wirtz, og et muligt bytte med James McAtee kan bringe den unge tyske playmaker til Etihad. De Bruyne, der har været en nøglespiller for City i årevis, har kæmpet med skader og spilletid i denne sæson. Han har kun startet 12 Premier League-kampe, og med kontraktudløb i 2025 tyder meget på, at han forlader klubben til sommer. Der spekuleres i interesse fra Saudi Pro League og MLS, hvor især San Diego FC kunne være en destination og De Bruyne kan altså ende med tre danske holdkammerater. Ifølge tidligere Premier League-chefscout Mick Brown er belgieren selv opsat på et skifte til USA for at spille i et lavere tempo, ligesom Lionel Messi har gjort. Læs også: Pep insisterer: FA Cup redder ikke skuffende sæson Guardiola har udset sig tysker som arvtager I mellemtiden har City udset sig Florian Wirtz som en ideel erstatning. Den 20-årige tysker har været en af de mest lysende profiler i europæisk fodbold denne sæson med 15 mål og 11 assists for Leverkusen. Hans tekniske kunnen og kreative flair gør ham til en oplagt afløser for De Bruyne, og City står angiveligt forrest i køen for at sikre sig hans signatur. 🚨 Manchester City have concrete interest in Florian Wirtz for this summer but face competition from Real Madrid and Liverpool.(Source: @MailSport) pic.twitter.com/MmYSDvUqq1— Transfer News Live (@DeadlineDayLive) February 25, 2025 For at lette forhandlingerne kan City inkludere James McAtee i en aftale. Den 22-årige offensivspiller har været på Leverkusens radar i et stykke tid, og den tyske klub var interesseret i en lejeaftale i januar. I stedet for en direkte byttehandel vil klubberne angiveligt gennemføre to separate transaktioner af regnskabsmæssige årsager. På den måde kan City maksimere deres økonomiske råderum i forhold til Financial Fair Play og sikre sig de nødvendige midler til at lande en spiller af Wirtz’ kaliber. Læs også: Guardiola indrømmer: Farvel til profil bliver svært Læs også: Guardiola: FA Cup-sejr vil ikke være nok til at genoprette Citys storhed Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt