Premier League Manchester City-spillere var i chok over rival-skifte Foto: Clive Rose/Getty Images Af K. Christensen 26. januar 2024 Manchester City Manchester United Omar Berrada Det er ikke lang tid siden, at det kom frem, at han er skiftet til rivalerne. Dette har tilsyneladende overrasket flere spillere i Manchester City. For omtrent en uge siden kom det frem, at Omar Berrada havde valgt at tage imod et job i Manchester United. Det er naturligvis lidt af en bombe, da han indtil nu har været ansat i Manchester City. Det var mediet The Athletic, der var først ude med nyheden om dette. Kun et par timer senere blev det officielt bekræftet af United, at de havde indgået en aftale med ham. Ifølge Pep Guardiola er det helt naturligt, at der kan ske et skifte mellem de to klubber. Det er dog ikke alle, der er enige i denne udlægning, da de to klubber har en lang historie som rivaler. Ifølge mediet The Athletic er det netop dette, der har gjort, at hans skifte kom som et stort chok for flere spillere i City. De befandt sig i Abu Dhabi på en træningslejr, da nyheden slap ud. Og tilsyneladende var der flere spillere, der havde svært ved at tro på, at det var sandt, hvad de læste. En del af truppen ser skiftet som en anerkendelse af den succes, som City har haft igennem de seneste år. Dog skulle de også være overraskede over det faktum, at Berrada har besluttet sig for at skifte til de lokale rivaler. Han er dog ikke startet i sit nye job endnu, da han og United er ved at finde ud af, hvornår han kan starte. Det er nemlig meget sandsynligt, at der er klausuler i hans kontrakt, der gør, at han ikke kan starte med det samme. Læs også: Pep insisterer: FA Cup redder ikke skuffende sæson Læs også: Guardiola indrømmer: Farvel til profil bliver svært Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt