Premier League Lampards advarsel ignoreret i Chelsea Foto: Frank Lampard / Getty Images Af Andreas Würtz Adamsen 19. februar 2025 Chelsea Frank Lampard Medmindre Enzo Marescas tropper formår at vinde Conference League, må Chelsea indse, at det bliver til en sæson uden trofæer, og forhenværende cheftræner Frank Lampard advarede efter sin fyring faktisk klubben om en risikabel transferstrategi. Frank Lampard så problemerne komme allerede for over et år siden. Nu står Chelsea-træner så Enzo Maresca midt i konsekvenserne af en transferstrategi, der har skabt en ubalanceret trup uden erfarne ledere. “Man skal være meget forsigtig med at pege fingre ad træneren eller de unge spillere,” sagde Lampard efter sin afgang fra Chelsea. Han advarede om, at klubbens strategi om at hente unge talenter fra udlandet og straks kaste dem ind i en hård Premier League-hverdag var risikabel. “Du har unge spillere, der kommer fra et andet land som 21-årige og forventes at passe ind i et Chelsea-hold med store ambitioner. Før i tiden sad de unge på bænken, trænede med og lærte af spillere som (Didier, red.) Drogba og (John, red.) Terry. De så, hvordan de ledede holdet. Nu bliver de smidt direkte ind og skal præstere med det samme.” Problemet, ifølge Lampard, er altså slet og ret, at Chelsea mangler erfarne spillere, der kan guide de unge, og det gør udviklingsprocessen vanskelig, da de hverken har tid eller rolige rammer til at tilpasse sig. I denne sæson er Levi Colwill, 21 år, en fast starter i forsvaret uden en åbenlys leder ved sin side, og holdets største profil er Cole Palmer – kun 22 år gammel. Mange andre i førsteholdstruppen, såsom Noni Madueke, Malo Gusto, danske Filip Jørgensen og Tyrique George, er alle under 23. Læs også: Chelsea-chef: Palmers problemer er “udelukkende mentale” 27-årig kaldes “Onkel” Et af de mest sigende eksempler på den manglende erfaring er, at forsvarsspilleren Tosin Adarabioyo, blot 27 år, bliver kaldt “Onkel” af nogle af sine holdkammerater, hvilket siger alt om, hvor ung og uerfaren truppen er. Chelseas resultater viser, at Lampard havde ret i sin bekymring, for holdet ligger nu blot på sjettepladsen i Premier League efter et ydmygende 3-0-nederlag til Brighton & Hove Albion i weekenden. De er ude af begge nationale pokalturneringer, og deres eneste tilbageværende chance for et trofæ er altså umiddelbart Conference League. Flere tidligere Chelsea-profiler, inklusive Lampard, mener, at transferstrategien skal ændres, før gennemsnitsalderen i truppen bliver endnu lavere – og skuffelserne endnu større. Læs også: Ydmyget hjemme: Chelsea videre med skrammer Læs også: Maresca nægter panik: Chelsea skal løfte sig Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder La Liga Skadeskrise rammer Real Madrid: Duo ude resten af sæsonen Europa League Bilbaos store drøm: Finalen på hjemmebane lokker Europa League Europa League er Uniteds sidste håb: Amorim satser alt Champions League Merino tror på miraklet i Paris: Kan vinde hvor som helst Europa League Spurs jagter forløsning i Europa: En utrolig mulighed Fodboldnyt Schalke suspenderer spiller efter fan-konflikt