Premier League FC Barcelona og Newcastle i kæmpe byttehandel med Alexander Isak og Raphinha? Foto: Alexander Isak / Getty Images Af Nicolai Pedersen 9. februar 2025 Alexander Isak FC Barcelona Newcastle United Raphinha Transferrygter Newcastle United står fast: Hvis FC Barcelona vil have Alexander Isak, må de være villige til at inkludere Raphinha i handlen. Ifølge rapporter fra Spanien har Barcelona identificeret Isak som en potentiel forstærkning til deres angreb, men de økonomiske realiteter gør en transfer svær. Newcastle værdisætter den svenske angriber til omkring 150 millioner euro (ca. 1,19 milliarder kroner), og de vil kun forhandle, hvis Raphinha går den modsatte vej. Isak har haft en forrygende sæson med 19 mål og fem assists i 27 kampe. Alexander Isak, a defender’s worst nightmare. pic.twitter.com/Dp1TAuFi6P— Premier League (@premierleague) February 6, 2025 Af samme grund har han tiltrukket sig opmærksomhed fra flere europæiske topklubber, herunder Arsenal, hvor Mikel Arteta angiveligt har ham øverst på sin ønskeliste. Newcastle er dog ikke ivrige efter at sælge deres stjerne, og klubben ønsker i stedet at forlænge hans kontrakt. Barcelona er på jagt efter offensive forstærkninger, men et skifte for Isak ser kompliceret ud. Læs også: Napoli på jagt efter mål: Lucca og Højlund i kikkerten Newcastle har længe kigget på Raphinha Raphinha har været en spiller, Newcastle har ønsket sig i længere tid, men hverken Barcelona eller brasilianeren selv virker interesserede i et skifte. Raphinha har haft en stærk sæson med 23 mål og 15 assists i 34 kampe, og Barcelona ser ham stadig som en nøglefigur i deres offensiv. Barcelona har i forvejen flere interne alternativer i angrebet. Vitor Roque er allerede i truppen, men Hansi Flick mener, at han stadig har brug for tid til at tilpasse sig europæisk fodbold – og de senete rygter går endda på at man allerede har besluttet sig for at sælge Roque til sommer. Samtidig har Ferran Torres vist sig som en effektiv angriber, og han er en spiller, Flick angiveligt sætter stor pris på. For nu ser det derfor usandsynligt ud, at Barcelona og Newcastle kan blive enige om en handel. Læs også: Milan holder øje med Olympiakos’ unge stjerner Læs også: Barça overvejer protest efter fastsættelse af udsat kamp Del artikel Hvor vil du dele? Facebook LinkedIn Email Kopier link Seneste nyheder Se flere nyheder Serie A Roma i topform: Bedst i Europa i 2025 UEFA Nations League Casadei: Fra Chelsea, Torino og den første landsholdstrup Serie A Odgaard har fået sit helt store gennembrud i Bologna Serie A Napoli på jagt efter mål: Lucca og Højlund i kikkerten Premier League City-målmand afviser ikke klubskifte til sommer Serie A Milan holder øje med Olympiakos’ unge stjerner